Landshold

Gossip: Det sagde de til award-showet...

Der blev takket i øst og vest ved Dansk Fodbold Award 2009 i går i Cirkusbygningen. Vi bringer et udpluk af takketalerne.

Peter Schmeichel blev optaget i dansk fodbolds Hall of Fame. Æren blev overrakt af æresgæsten ved Dansk Fodbold Award 2009; Manchester Uniteds manager, Alex Ferguson.

- Det er en ubeskrivelig aften, fordi jeg får lov til at blive optaget i Hall of Fame og ikke mindst fordi, jeg får lov til at blive hyldet af dig, sagde Peter Schmeichel ifølge TV 2 Sporten til Alex Ferguson i forbindelse med overrækkelsen.

- Denne spiller giver mig mareridt og hjerteproblemer. Men det er en fantastisk mand, sagde Ferguson med et smil om sin tidligere United-keeper.

Peter Schmeichel kom til Manchester United i 1991, og hans succes med klubben kulminerede med The Treble i 1999, hvor ”De Røde Djævle” vandt det engelske mesterskab, FA-Cuppen og Champions League i samme sæson.

Peter Schmeichel takkede hele familien for støtten og hustruen Bentes far Svend Aage Hansen for støtten. Svigerfaderen var træner for Schmeichel, da han var et ungt stortalent i Gladsaxe Hero.

- Du står der på scenen og får stukket en mikrofon i hånden, og så skal du ligesom sammenfatte 20 år på banen. Det er altid svært det med at huske at takke alle, men det var vigtigt for mig at takke min familie. Jeg ved, hvor meget de har betydet for min karriere. De har været en fantastisk støtte, forklarede Schmeichel.


Læs hvad AGFs Jakob Poulsen sagde efter prisen som Årets SAS Liga-spiller


Læs hvad Morten Olsen lirede af efter prisen som Årets Træner

Læs hvad Peter Schmeichel slap afsted med efter optagelsen i Hall of Fame


Læs hvem Nicklas Bendtner takkede efter prisen for Årets Mål og Årets Spiller


Læs hvem Simon Kjær håber at blive ligeså god som efter prisen som Årets Talent