Stenild: Jeg kan gå hele vejen
Karim Zazas skulderskade holder den 33-årige målmand ude resten af foråret, og dermed går AaB nu på guldjagt med en bare 20-årig keeper i målet. Navnet er Kenneth Stenild og søndag fik han debut i SAS Ligaen, da AaB tabte med 0-2 imod FC Midtjylland.
"Jeg vil aldrig glemme den kamp, for det var selvfølgelig en stor oplevelse. Det var meget spændende at prøve at spille i SAS Ligaen," fortæller den unge keeper, som fik rosende ord med på vejen af træner Erik Hamrén for sin indstilling både før og under kampen.Karim Zaza er blandt andet kendt for sin evne til at leve sig fuldt ind i kampene, men Stenild skånede heller ikke stemmebåndet søndag, hvor medspillerne i forsvaret måtte lægge ører til ivrige råb fra målmanden. Vinderviljen har tidligere kammet over og kostet røde kort for keeperen, men det hører fortiden til."Jeg går hundrede procent på banen for at vinde, men jeg har fået langt mere kontrol over mit temperament nu. Jeg har arbejdet meget med vores mentaltræner (sportspsykologisk konsulent, Martin Langagergaard, red.) omkring det. Før i tiden kunne jeg tabe hovedet, men det er ikke noget problem længere," forsikrer Stenild, der er noteret for 34 ungdomslandskampe.Allerede i sommeren 2003 blev han et velkendt navn i fodboldkredse, da en stærk indsats for AaB under ungdomsturneringen Foyle Cup i Nordirland kastede senere prøvetræning af sig i både Arsenal og Manchester United."Det har jeg ingen anelse om," lyder Stenilds kortfattede svar, hvis man spørger, hvorfor den internationale interesse aldrig kastede en transfer af sig.
Hår på brystet i Hjørring
I stedet blev Kenneth Stenild i 2005 udlejet til FC Hjørring, og den oplevelse var efter hans eget udsagn en vigtig del af modningsprocessen som fodboldspiller.
"Jeg var kommet tilbage fra en skade, så det var et godt år, hvor jeg lærte en masse. Jeg vil sige, at det gav mig hår på brystet og jeg fik chancen for at prøve, hvordan det er at spille seniorfodbold," erindrer Stenild med henvisning til den skade, han pådrog sig under en ferie i december 2005.Tilbagevendt fra lejemålet i 2. divisionsklubben var Kenneth Stenild pludselig den eneste disponible målmand, da Karim Zaza ironisk nok indledte opholdet i AaB med at pleje en skulderskade. Det gav debut i AaB-trøjen til Stenild i de to Intertoto Cup-kampe imod FC Honka i juli, inden klubben hentede rutinerede Martin S. Jensen til det nordjyske. Han er nu fortrukket til Skive, og dermed indtager Stenild igen rollen som andetvalg hos SAS Ligaens nummer et. En rolle, der bekommer ham vel."Jeg har tænkt mig at tage chancen og prøve at overbevise klubben og den kommende træner om, at jeg er god nok. Men Karim (Zaza, red.) er altså en rigtigt god målmand, og jeg betragter stadig mig selv som andetvalg på målmandsposten. Det gælder bare om at tage én kamp ad gangen, og så ikke tænke alt for meget over det."For ni dage siden forlængede han og AaB kontrakten med to år, så den nu løber til sommeren 2010. Og målet inden da er klart."Nu skal jeg først etablere mig som førstemålmand i SAS Ligaen. Det er det vigtigste lige nu, og det er op til mig selv. Men jeg drømmer selvfølgelig om udlandet engang, og hvis jeg arbejder hårdt, kan jeg godt gå hele vejen," lyder den selvsikre melding, der ikke lader idolet Peter Schmeichel noget tilbage at ønske.Unge Kenneth Stenild er klar til at jagte guld med AaB.Blå BogKenneth Stenild NielsenFødt: 11. september 1987Højde: 1,88 m.Vægt: 78 kg.Kampe for AaB: 3Ungdomslandskampe:26 U/173 U/184 U/191 U/20