Randers profil og opstilling
Ellegaard - Pedersen, Egholm, Ahmed, Jensen - Berg, Karlsen, Damborg, Beckmann - Movsisyan, NygaardVurdering: Ligesom FC Midtjylland kan Randers FC meget hurtigt stille med en af ligaens yngste startopstillinger, hvis rutinerede kræfter som Marc Nygaard, Søren Berg og Morten Karlsen ryger udenfor med skader eller karantæne.I træningskampene har Nygaard set ud til at være på vej tilbage på toppen, hvilket er særdeles vigtigt, hvis randrusianerne skal have nogen som helst form for overlevelseschance. Defensiven halter dog stadig i perioder, og Ove Christensen må ærgre sig over, at den nye styrmand Anders Egholm missede flere uger i starten af vintertræningen.Randers vil forsøge at spille med sikkerhed i defensiv med to stabile arbejdsheste i Morten Karlsen og Jonas Damborg på midten, mens fejlraten skal skæres voldsomt ned. Medgang fra første fløjt og gode aktioner fra matchvinder-typerne Mikkel Beckmann og Marc Nygaard kan være med til at give Randers den tabte selvtillid tilbage, men en opstart med skader og store udskiftninger i træningskampene er måske ikke det bedste tegn for Randers FC før klubbens hidtil sværeste halvsæson. Der er nogen usikkerhed om idealopstillingen i midtforsvaret og i offensiven, hvor Ove Christensen sandsynligvis vil spille med Nygaard alene fremme imod topholdene.Egholm skal sprede sønderjysk selvtillidAnders Egholm havde stor andel i SønderjyskE's fornuftige spil og skal smitte resten af Randers-defensiven med sikkerhed og selvtillid.
Randers FC har i efteråret - og betydelige dele af foråret 2009 - lavet unødvendige fejl i både åbent spil og på dødbolde. To af de forventede holdepunkter i Randers-defensiven, da de skrev kontrakt i sommeren 2008, Allan Olesen og Bobbie Friberg da Cruz er sendt væk, mens fremtidens mand David Addy er solgt til Portugal. Det ligner en stor opgave for den nye forsvarsspiller Anders Egholm, der i SønderjyskE stod i skyggen af Sölvi Ottesen men var en værdifuld brik i den stærke sønderjyske forsvarskamp. I en defensiv, hvor man åbenbart ikke har talt nok sammen i 2009, bliver Egholm et værdifuldt aktiv, hvis han ellers er frisk til at spille. (tbt)