Olympiakos forsvarede titlen
Med en sejr på 3-2 ude over Panionios forsvarede Olympiakos søndag sin titel som græsk mester. Klubben har nu vundet 37 mesterskaber siden den første sæson i 1927/28. Det er græsk rekord.
Faktisk har kun seks forskellige klubber vundet det græske mesterskab, og langt størstedelen af titlerne er fordelt mellem de tre store Athen-klubber: Olympiakos, Panathinaikos og AEK Athen. De tre andre vindere er Aris med tre mesterskaber, PAOK med to, og Larissa, der hjembragt mesterskabet en enkelt gang. De resterende 67 mesterskaber er altså alle endt i hovedstaden Athen!Olympiakos fører efter weekendens runde den græske Super League med 11 point, og der er kun tre spillerunder tilbage. Dermed er klubbens femte mesterskab i streg en realitet. Sidst et andet hold vandt, var i sæsonen 2003/04, hvor Panathinakos med René Henriksen på holdet snuppede mesterskabet med kun to point foran netop Olympiakos.Olympiakos' træner er den tidligere spanske angriber Ernesto Valverde, der kom til Grækenland fra Barcelona-klubben Espanyol, med hvem det lykkedes ham at nå en UEFA Cup-finale, han dog tabte til Sevilla.Bemærkelsesværdigt nok røg Olympiakos i år ud af UEFA Cup'en allerede i 1/32-finalen, hvor St. Etienne var for stor en mundfuld, mens Panathinaikos ¿ der altså ligger nummer to i Grækenland ¿ derimod klarede sig helt til 1/8-finalen i Champions League, hvor spanske Villarreal dog gik videre.Om Olympiakos kan fortsætte den overbevisende stil og vinde mesterskabet næste år, er svært at spå om, men sikkert er, at klubbens anfører og de to vice-anførerer ikke er helt unge længere. Predrag Djordjevic er 36, Ieroklis Stoltidis er lige rundet 34, og målmanden Antonios Nikopolidis er 37 og har desuden kontraktudløb til sommer. Der skal altså højst sandsynligt tilføres nogle nye kræfter til holdet, hvis den rød/hvide dominans skal fortsætte på den græske halvø.