Generelle

Latteks vindere åd græs

Udo Lattek runder de 75 år, og han gjorde ikke ligefrem fodbold til en videnskab, men eksempelvis er situationen i Hannover mere kompliceret end som så.

Siden Robert Enkes selvmord i november har Hannover 96 kun hentet ét point i seks kampe, og uanset hvordan man griber situationen an, og hvor meget man appellerer til de egentlig hårdt nok trænende spillerne, så synes de svære at nå. Der findes med andre ord noget, der er vitgige end fodbold.

På den baggrund kan det forekomme noget hysterisk at tale om at fyre træner Andreas Bergmann. Ingen tror rigtigt på, at det hjælper, men omvendt er der ikke andet at gøre. Et eller andet skal der ske.En tabende træner er altid i underhånd. Ligesom en vinder altid har ret. Bare kig på Jupp Heynckes, Felix Magath og Louis van Gaal, der indledte det kolde forår med en sejr og stabiliserede sig i toppen, mens de to store nordtyske W´er gik under og formentlig allerede må trække sig ud af kampen om Champions League-billeterne. Vi taler om Wolfsburgs forsvarende mestre, og Werder Bremens pokal-indehavere. Og er man i tvivl om hvordan hierarkier fungerer, og hvordan fodbold grundlæggende skal forstås og kampe vindes, så skal man bare spørge Udo Lattek. Den sammen med Ottmar Hitzfeld mest vindendede tyske træner optræder hver søndag formiddag på den tyske sportskanal DSF, hvor han udlægger teksten i Bundesligaen på ægte Bierstube-manér, og det med al den rankhedens overbevisning som 14 store titler med Bayern, Gladbach og Barcelona giver ham. En stærk mand at se og høre på.Lørdag rundede den store gamle træner-personlighed de 75 år, og han lykønskes fra alle sider. Selv havde han en beskeden aktiv karriere, men sprang med sin pædagogiske baggrund og sans hurtigt på trænervognen, var assistent for Helmut Schön under VM 1970 og kom derpå til FC Bayern. Resten er historie. 14 titler og herimellem europæiske trofæer i alle tre turneringer.De danske koryfæer Allan Simonsen og Søren Lerby kan takke Lattek for mange af deres titler, selv om det påstås, at hans evne til at sætte spillerne op var større end hans taktiske evner. Han indgød spillerne den respekt, der gjorde dem til vindere, og senest blev han for 10 år siden hentet frem for sammen med Matthias Sammer at trække Borussia Dortmund fri af nedrykning. Det lykkedes selvfølgelig. Lattek råbte bare, at spillerne skulle "æde græs". Det gjorde de så. Gade vide om det bare er det, der skiller vindere fra tabere i den aktuelle Bundesliga?