Kan Mancini lave en Mourinho?

Kan man købe sig til et mesterskab?

Det er et klassisk spørgsmål i fodboldverdenen, og svaret er ikke endegyldigt. Romantikeren vil sige "nej, selvfølgelig kan man ikke det," og det er også på sin vis rigtigt. Penge er ikke nok i sig selv [tankestreg] men de hjælper. Hvor havde Chelsea for eksempel været i dag, hvis ikke Roman Abramovitj havde kastet sin kærlighed og en brøkdel af sin formue efter London-klubben tilbage i sommeren 2003?Gældssituationen dengang var i hvert fald ikke til, at man havde givet dem en aktuel plads blandt de bedste klubber i Europa. Godt nok var de på vej frem som en af de første, internationalt orienterede Premier League-klubber med spillere som Gianfranco Zola og Gianluca Vialli, men mesterskaber var de ikke i nærheden af. Ikke indtil Roman Abramovitj kom til Stamford Bridge.Det tog to år, et managerskifte og spillerindkøb på godt to milliarder kroner, så var det første mesterskab i 50 år sikret London-klubben og med det i baghovedet er det naturligt at spørge: Hvad nu Manchester City?Godt nok er der allerede nu gået to år, siden Abu Dhabi-rigmændene købte klubben og sendte masser af oliemilliarder ned i transferkassen, men Citys udgangspunkt fra en plads midt i rækken var lavere end Chelseas, så derfor kan det sagtens tage et år mere. Man har i hvert fald foretaget managerskiftet, mens spillerindkøbene nu har rundet de 2,5 milliarder kroner, og optimismen er naturligt nok stor på City of Manchester Stadium."Hvis vi kan få et hold spillet sammen på kort tid, så kan vi [vinde mesterskabet]. Forskellen er, at vi vil have købt fire, fem, seks nye spillere, mens de andre har de samme hold som sidste år. Men jeg tror, at vi har en stor mulighed for at vinde ligaen, hvis vi tror på os selv og gør vores arbejde ordentligt," sagde manager Roberto Mancini i slutningen af juli, da City var på tour i USA.Sommerens træningskampe har budt på fire nederlag, en uafgjort og en sejr, hvilket ikke umiddelbart tyder på et City-attentat mod den sædvanlige kamp om det engelske mesterskab, men på den anden side har Mancini haft folk på forlænget VM-ferie, mens de nye spillere også har skullet finde deres plads på holdet. For sidste sæsons nummer fem har forstærket sig massivt og er sikkert ikke færdige endnu.

Kampen om pladserne og humøret

Foreløbig er tyske Jerome Boateng og serbiske Aleksander Kolarov kommer til som nye backer, mens ivorianske Yaya Toure styrker den centrale midtbane og spanske David Silva skal være med til det kreative længere fremme ad banen, men det forventes, at tilgangen af allround-spilleren James Milner fra Aston Villa kun er et spørgsmål om tid, og så mangler der fortsat en ny angriber. Efter forgæves jagt på Wolfsburgs Edin Dzeko er fokus i stedet rettet på den unge og kontroversielle italiener Mario Balotelli, og falder det på plads, vil City være forstærket over hele banen i både styrke og bredde, når man også husker, at målmand Joe Hart er vendt hjem fra lån i Birmingham.

Så truppen er enorm og spækket med stjerner, hvilket på den ene side er et positivt problem, men på den anden side også hurtigt bare kan blive et problem. Rent numerisk foreskriver de nye regler, at der kun er plads til 25 spillere i Premier League-truppen, og med foreløbig 30 navne plus eventuelt to nye skal der enten skæres eller sættes helt uden for truppen inden 1. september.Det klarer Mancini nok, men derefter gælder det om at finde et slagkraftigt mandskab, og samtidig holde humøret højt hos de mange, der ikke kommer til at spille fast, og det kan straks blive vanskeligere, som spillerudtalelser fra tirsdag og onsdag i denne uge også giver indtryk af."Hvis jeg ikke spiller fra start, er det da en fordel, at transfervinduet stadig er åbent. Måske ryger jeg ud på lån for så at vende tilbage og se, hvor jeg så står. Men jeg ved, at jeg er på et stadie i min karriere, hvor jeg skal spille," sagde sidste sæsons førstekeeper, 34-årige Shay Given, med udsigt til den skarpe målmandstvekamp med Joe Hart, mens den utilfredse angriber Craig Bellamy fik luft fra den walisiske landsholdslejr."Jeg er mere uønsket, end jeg nogensinde har været før. Jeg er i en situation, jeg har svært ved at forstå. Jeg føler, at jeg bliver skubbet til side, og det vil jeg huske. Jeg har ikke talt med manageren siden februar. Sådan er det for nogle spillere, som jeg selv og Tevez, som manageren ikke snakker med og holder afstand til. Jeg ved ikke, om det er personligt. Måske er det sådan, han håndterer tingene," sagde den ellers i efteråret så velspillende Bellamy.Og endelig er der forsvarshåbet Micah Richards, der har haft svært ved at holde sit niveau fra for et par år siden, da han var det nye navn i det engelske landsholds højreside."Det påvirker da din koncentration, når man hele tiden bliver sat i forbindelse med et klubskifte, og folk taler om, at man mister sin plads. Specielt når jeg har været så længe i klubben. Nogle gange går man lidt ned, og jeg spiller altså bedst, når jeg er glad og tror på mig selv, som jeg gør lige nu."Så humøret i truppen er en ting, der kan give problemer for Mancini, samtidig med at det også står som en af forskellene mellem Manchester City og Chelsea anno 2004, for Jose Mourinho var ekspert i at opbygge en holdånd og få alle med på sine ideer (med en mulig undtagelse i Adrian Mutu).En anden forskel er manglen på indarbejdede mekanismer på det nye hold. Chelsea købte også bunker af spillere, men Mourinho havde John Terry og Frank Lampard som kulturbærere og videreformidlere i truppen, mens han også købte spillere fra FC Porto, der med det samme vidste, hvad han ville. Når City åbner sæsonen på lørdag, er det meget sandsynligt, at enten Vincent Kompany eller Shay Given er de mest rutinerede i truppen med henholdsvis to fulde og halvanden sæson for City, mens de foreløbig fire nye alle har det problem, at de intet kender til stilen i Premier League. Så selv om de hver især er gode, så mangler de liga-rutine, og den slags tager tid, hvis det overhovedet kan lade sig gøre at få [tankestreg] bare tænk på Citys rekordkøb Robinho.Det er en af grundene til, at den store succes nok ikke ligger lige om hjørnet for Manchester City, for med managerskiftet fra Mark Hughes til Roberto Mancini skiftede City også stil fra en typisk britisk manager, der kun købte spillere, han kendte fra Premier League til en international manager, der transfermæssigt arbejder i hele Europa. Så på den måde er truppen ikke specielt harmonisk opbygget i forhold til spillestil, modsat den Chelsea-trup Jose Mourinho tilbage i 2004 satte på kurs direkte mod det engelske mesterskab.

Tålmodighed og busreklamer

Én ting de to klubber har til fælles er den generelle modvilje mod projektet i offentligheden. Tilbage i 2003 var der stor bekymring om konsekvenserne af Abramovitjs indtog i engelsk fodbold, og manager Ranieri blev mere og mere populær i fodboldoffentligheden efterhånden som den forestående fyring af ham blev mere og mere tydelig. Men Mourinhos frækhed og egnethed i medierne tog brodden en smule af det, selv om nyrige Chelsea fortsat var holdet, de fleste andre gerne ville slå. Og sådan kan det også gå for Manchester City, der før i tiden i kraft af deres mange spektakulære nedture var en klub, som mange havde et svagt punkt for. Den tid er forbi, og det skal man vænne sig til.

"Vi skal være klar over, at de fleste ikke kan lide os. Sådan vil det være hvert eneste sted, vi skal spille. Folk vil besejre os af de forkerte årsager. Men det må vi lære at håndtere. Vi skal gå på banen med selvtillid og overvinde vanskelighederne og vise, at vi er stærke nok til at gøre det," sagde den rutinerede Patrick Vieira, og i Chelsea blev det i hvert fald vendt til en styrke under Mourinho, der skabte en os-mod-dem indstilling, når der var brug for det.Nu er spørgsmålet, om Mancini kan gøre det samme, og om han får tiden til det. I Chelsea blev det aldrig et spørgsmål om Abramovitjs tålmodighed, fordi Mourinho vandt med det samme [tankestreg] men da det så kiksede første gang, var den kort [tankestreg] mens Manchester City-ejerne fra Abu Dhabi fra starten har sagt, at de godt ved, at det her projekt tager lang tid. Men et er ord, noget andet er handling, som Mark Hughes fik at føle i december sidste år."Jeg accepterede de mål, vi satte i starten af sæsonen, der var en sjetteplads. Det sagde jeg ja til, fordi jeg troede, at vi kunne nå femtepladsen, måske endda fjerdepladsen. Jeg var meget skuffet over ikke at få lov til at gøre arbejdet færdigt, for ingen andre kunne have gjort så godt et job, som jeg gjorde, under de omstændigheder. Men ejernes holdninger ændrede sig, og jeg var ikke en del af deres plan. De flyttede sig, og det må jeg også gøre nu," sagde Mark Hughes, da han i sidste uge blev præsenteret som Fulham-manager.Hvilke specifikke sæsonkrav der er sat til Mancini er ikke klart, men der er næppe tvivl om, at femtepladsen skal forbedres. Det kan man også læse på busserne i Manchester, hvor den larmende nabo, som Sir Alex Ferguson kalder lokalrivalerne, denne gang har købt reklameplads, så der nu med store lyseblå bogstaver står at læse "This is our year."Så må den kommende sæson vise, om det kommer til at passe, om Mancini kan lave en Mourinho eller om mindre kan gøre det. Men lige nu ser det svært ud, og der er ikke tid til at finde formen, for starten er mere end vanskelig. Manchester City åbner nemlig ude mod Tottenham, før det weekenden efter gælder Liverpool hjemme.