Generelle

"Jeg har skyklapper på foran mål"

Han havde knapt lært at gå, da Danmark blev Europamester i 1992, men det forhindrer ham ikke i at være AaB's bedste bud på en topscorer her to år efter klubbens tur i Champions League. Ronnie Schwartz fortæller om at være en af de yngste i Superliga-hierakiet og om at have modet til at trykke af.

Hvis han ikke var kendt syd for Hobro forinden, fik Ronnie Schwartz ¿ omend ufrivilligt ¿ gjort opmærksom på sin eksistens som Superliga-angriber i mandagskampen mod FC Midtjylland tidligere på ugen.

Her løb angriberen med en bold, FC Midtjyllands spillere troede de skulle have tilbage, efter at Frank Kristensen havde sparket bolden ud for at få tilset en spiller, der vist ikke havde slået sig alligevel.At DBU og de internationale fodboldforbund halvandet år forinden havde indskærpet, at det alene er dommerens ansvar at stoppe spillet, når en spiller måske/måske ikke ligger skadet på banen, har de fleste tilsyneladende glemt, ikke mindst i de ophidsede sekunder på MCH Arena, hvor Martin Albrechtsen pløjede Ronnie Schwartz ned uden for feltet og fik rødt kort.På TV beklagede Schwartz bagefter situation og sagde, at han ikke havde fanget, at FCM havde sparket bolden ud på grund af en skadet spiller, mens FCM's stopper Kristian Bak Nielsen blev citeret for at sige ¿ ifølge Bak Nielsen uden selv at have sagt det ¿ at Schwartz nu måtte være røget i den sorte bog rundt om i Superligaen."Den situation er lukket fra min side. Den vil jeg ikke snakke om. Jeg ved ikke med FC Midtjylland, men det er lukket fra min side. Sket er sket," siger Ronnie Schwartz.

Mere end en starter på afbud

Schwartz skal nok få noget gas fra modstandernes forsvarsspillere og tilhængere i den kommende uge, hvor AaB møder Esbjerg, Blokhus og FC Nordsjælland, men det er forståeligt, at den 20-årige angriber helst vil være kendt for andet og mere end ufrivilligt at have gjort FC Midtjyllands forsvarsspillere rasende i en udekamp.

Siden AaB-debuten på hjemmebane mod Brøndby IF (Fire minutter 16. september 2007 i en 3-0 sejr) har angriberen lavet otte mål i Superligaen, seks af dem i dette kalenderår, hvor hans position i AaB er gået omvendt proportionelt med klubbens økonomiske nedtur, der har betydet noget nær et stop af dyre indkøb. Det er noget af grunden til, at AaB's frontangriber ikke længere er en million-spiller fra Sverige, Polen eller Jamaica men en knægt fra Ulsted."Det har da nok noget at gøre med, at der ikke er så mange penge. Hvis de havde mange penge, havde AaB måske været ude for at hente en angriber, som havde noget mere erfaring og havde bevist noget på højere niveau igennem længere tid. Vi har egentlig også de spillere, men de er skadet. Det er uheldigt for dem, men det er også heldigt for mig, fordi jeg har fået spilletid og har grebet chancen i nogle af kampene. Det er en kombination af de to ting," siger Ronnie Schwartz.Han og holdkammeraterne kan se tilbage på en mandagskamp, der efter den dramatiske episode med Albrechtsens udvisning midt i 1. halvleg ikke gik, som mestrene fra 2008 havde håbet på.

Det er vel forhåbentlig ikke kun fordi, at de har haft råd til at købe en angriber, at du spiller?

"Selvfølgelig ikke. Jeg synes, at jeg har gjort det ganske udmærket de gange, jeg har startet inde. Jeg føler, at jeg har gjort mig fortjent til at spille. Det er ikke til at vide, om jeg havde fået mindre spilletid, hvis der ikke havde været så mange skader."

Tænker du over dine muligheder, når du kan læse, at AaB ikke længere har ret mange penge at købe ind for?

"Det tænker jeg bestemt over. Hvis AaB havde hentet en spiller, var det ikke sikkert, at jeg havde fået så mange kampe, som jeg har. Det her var min chance for at vise, hvad jeg kunne, det er bestemt noget, man tænker over. Man vil gerne vise, at man kan spille fodbold. Det er det, man træner for. At de spillere, der så er hentet til, har været skadet, er held i uheld for mig. Det har nærmest kun været mig, Jeppe og Henrik Dalsgaard, der har været klar blandt angriberne. Det er op til Magnus at sige, om jeg har gjort mig fortjent til pladsen, og jeg har da set, at han har sagt, at han gerne vil have en ny angriber. Jeg ved ikke, hvor jeg vil stå i den situation, men jeg synes, at jeg har gjort et godt indtryk i de kampe, jeg har spillet."

Hvordan påvirker det så dig, når du kan se, at der er større mulighed for at spille sig til en plads, end der måske var for to år siden?

"Når man er i en situation som AaB's, hvor der ikke rigtig er råd til at købe noget nyt, er det nu, at jeg skal vise, at jeg er god nok. At det er ok, at AaB ikke har købt en ny angriber, også selv hvis klubben havde haft pengene. Jeg skal bevise, at jeg er berettiget til at spille."

Har du grebet din chance?

"Det vil jeg håbe. Jeg scorede fem mål i sidste sæson, og det vil jeg gerne gøre endnu bedre. Jeg er godt på vej nu, men der skal stadig arbejdes hårdt. Jeg har haft nogle chancer i de sidste kampe, der ikke er gået ind, og det vil jeg gerne have rettet op på. Jeg vil gerne være den, der scorer flest mål i klubben, det vil man gerne som angriber. Det går jeg også efter."

Men du er bevidst om, at du skal vise dig frem?

"Man skal ind og bevise noget, for ellers køber klubberne en erstatning, så snart de kommer til penge. Man skal vise, at chancen er berettiget, selvom det er sket, fordi klubben ikke har penge. At det ikke er nødvendigt at købe en anden. Jeg synes, at det går den rette vej for mig. Der har været nogle skidte kampe her i efteråret, men det er bare med at komme tilbage op på hesten. Jeg synes, det går i den rigtige retning, selvom der stadig er lang vej igen."

Lukker af for modstanderen

Som relativt ny fast mand i Superligaen indrømmer Ronnie Schwartz, at det ikke var lige let at spille med i foråret, hvor han for første gang spillede fra start i adskillige kampe i træk. Og modstanderen forsøger også at teste en, fortæller AaB-angriberen.

"Der var sørme knald på i starten derinde. Det var fysisk hårdt, og min krop skulle vænne sig til, at det var sådan, man spillede. Nu føler jeg, at jeg for alvor kan være med og bidrage med noget," siger Ronnie Schwartz."Jeg har vænnet mig mere eller mindre til at spille her. Jeg skulle vænne mig til at spille flere kampe i træk i foråret, vænne mig til at presset var større. Nu synes jeg, at jeg har vænnet mig til det og kan være 100 procent med på Superliga-niveau," fortsætter frontløberen.

Går modstanderen ekstra hårdt til dig, fordi du er ung og ny i Superligaen?

"De går til en for at vise, hvordan det foregår heroppe i Superligaen, men de unge mennesker, der nu kommer ind i Superligaen og får chancen, vil vise, at det er berettiget, at de er med. For mit eget vedkommende går jeg ind med krum hals og giver den en skalle, uanset hvad modstanderen siger til mig og gør. Det generer mig ikke. I starten skal de lige sige, hvordan det fungerer, men sådan er det alle steder. Jeg synes ikke, det har været så slemt. Man vil gerne vise, at man ikke bare falder omkuld, så snart de rører en. Man vil give en skalle og vise, at de ikke er nær så hårde, som de tror."

Hvad gør du, når de prøver at irritere dig?

"Jeg svarer ikke igen. Man kan have en dialog inde på banen og lave lidt fis, men når de begynder at sige noget skal man bare lukke ørerne. Det får man ikke noget ud af, man begynder bare at tænke over det. Det gør jeg i hvertfald. Det lukke jeg ude, og så må de snakke, som de vil."Magnus Pehrsson har talt om, at han gerne vil have, at du bliver stærkere inde i feltet. Hvad har du gjort for at blive det?"Jeg har trænet hårdt og lidt ekstra i styrkecentret. Jeg har fået nogle øvelser, der gør mig stærkere i overkroppen, så jeg kan gå mere til den. Men det er også et spørgsmål om at turde. At man tør gå ind i duellerne i feltet. Det er ikke noget, man kan træne sig til. Man skal sige til sig selv, at man skal ligge derinde, og sådan er det."

Trykker på mål

Det med at turde virker ikke til at være noget problem for Ronnie Schwartz. I truppen er Schwartz kendt for at være lidt af en gavtyv, der ikke er bange for at åbne munden, selvom han med sine tyve år ¿ han fylder 21 når AaB i næste uge møder FC Nordsjælland ¿ stadig bærer boldene, når AaB's offensive spillere lukker træningspas med en omgang skudtræning. Og når han er foran mål, tøver Schwartz i bedste Søren Frederiksen- eller Heine Fernandez-stil næsten aldrig, når der er noget, der ligner plads til en afslutning.

"Jeg har spillet helt fremme, siden jeg startede som seksårig. Jeg har altid været glad for at score mål, og det er bare blevet ved. Det bliver ikke mindre sjovt for hver gang, man scorer," siger Schwartz, der erkender, at han nok foretrækker at sparke på mål frem for at aflevere bolden til en holdkammerat."Nogle af drengene i klubben siger, at der er skyklapper på, når jeg kommer op omkring feltet. Jeg kan godt lide at afslutte, og jeg afslutter på næsten alt, der er. Nogle gange skal jeg måske slå koldt vand i blodet og se, om en anden står mere fri end mig, men i de situationer har jeg kun en ting i hovedet, og det er målet. Så skyder jeg bare," siger Schwartz med et grin."Jeg ved ikke, om det er kendetegnende, men jeg kan godt lide at hugge på kassen. Jeg gør det nærmest uanset, hvor bolden ligger. Nogle gange går det godt, andre gange kan det være, jeg misser en fri holdkammerat," siger Schwartz."Pehrsson har sagt, at der bare skal trykkes på kassen. Det gælder alle. At jeg så gør det lidt mere end andre er noget andet, men man kan jo også score på returbolde. Det kan godt være, at jeg har taget det med at skyde på mål lidt for meget til mig. Hvis man ikke skyder, scorer man aldrig," lyder den logiske forklaring fra Schwartz.Med tre mål er Schwartz på vej mod de ti mål, AaB-træner Magnus Pehrsson har efterlyst fra mindst en af sine angribere i denne sæson. At fem point i fem kampe så ikke er godt nok for AaB erkender Schwartz uden sværdslag, ligesom han også indrømmer, at AaB måske havde fået flere point med mere rutine i startopstillingen og på bænken. Men betyder det så ikke, at at man skal købe tre mand på 30?"Nej. Jeg må da erkende, at rutine betyder en del, men vi unge mennesker har gå-på.mod og vil bevise, at det er os, der skal spille. Vi har nogle ting, vi skal have rettet op på, men vi har talent nok i truppen. Der er ingen grund til bekymring overhovedet."UDSTYRNavn: Ronnie Schwartz NielsenFødt: 29. august 1989Højde: 183 cmVægt: 74 kgTrøjenummer: 32Position: AngriberKlubber:Ungdom: AaB2006-????: AaB 36 ligakampe/8 mål U-landshold: 26 kampe/4 mål - kontrakt løber til sommeren 2011"Han har topscorerpotentiale"AaB-sportsdirektør Lynge Jakobsen har store forhåbninger til sin unge frontløber, men der er lang vej endnu for Ronnie Schwartz, mener AaB-bossen."Ronnie Schwartz har længe lignet en, der kunne gå hele vejen, og det har han et sted også gjort ved at komme på Superligaholdet," siger Lynge Jakobsen."Han har topscorerpotentiale. Men efter at han laver tre mål i Lyngby, er jeg lidt utilfreds med ham i de næste tre-fire kampe. Jeg kigger ikke kun på målene men også på præstationen. Og der mangler jeg at se, at han kan levere to gode halvlege i træk. Efter tre mål mod Lyngby burde han være oppe at flyve, men det har han ikke været," siger Lynge Jakobsen.Et af de områder, hvor Jakobsen vil se forbedringer, og som Ronnie Schwartz også erkender skal forbedres, er i hovedspillet."Nogle gange bliver han lidt duknakket inde på banen. Han kommer lidt til at ligne en skildpadde, som han dukker hovedet. Det tager noget teknik at heade rigtigt til en bold," siger Lynge Jakobsen med et smil og fortæller om, hvor mangelfulde hans egne evner til at nikke til en bold var, dengang han var aktiv.Serie: De Unge HelteSuperligaens sportsdirektører har ikke ret mange penge at jonglere med, når Superligaholdet skal forstærkes. Men det behøver ikke være medaljedrømmenes død, at der ikke længere er penge til at handle ind for i Superligaen. Tipsbladet besøger i disse uger en række af de unge talenter, der lige nu får chancen ¿ og griber den ¿ på højeste niveau i dansk klubfodbold, og ser på, hvordan de griber den chance, de nok ikke havde fået i de glade opgangstider for to-tre år siden.