Hvad skal vi med Utaka, vi har...

Superliga-hymnen blæser ud af de enorme højtalere, og hele området omkring den odenseanske fæstning TRE-FOR-Park emmer af optimisme og glæde over, at en lang vinterpause endelig er ved vejs ende. Men samtidig sitrer de ubesvarede spørgsmål rundt i den klare fynske aftenhimmel. Hvem skal score målene? Kan den tidligere så skadesplaget Morten Skoubo overtage den tunge arv efter Peter Utaka, og kan det unge stjernefrø Rasmus Falk klare presset? De endelige svar får vi nok først senere i sæsonen, men hjemmekampen mod et skadesramt Silkeborg-mandskab, vil meget vel give en indikation af status på den fynske offensiv.

Det virker umiddelbart paradoksalt at tale om offensive problemer hos det hold i Superligaen, der har fundet vej til modstanderens netmasker flest gange. 34 mål i 19 kampe er det blevet til for de stribede, og egentlig burde de uhørt mange indkasserede mål være mere alarmerende. Men bag tallene gemmer sig det faktum, at holdet efter det overståede transfervindue kun står tilbage med to deciderede angribere i form af Morten Skoubo og Rasmus Falk. Væk er topscorer Peter Utaka, og heller ikke Djiby Fall er længere at finde til aftenens kamp mod Silkeborg IF på et råkoldt TRE-FOR-Park. Stadion-speakeren begynder at brøle startopstillingen ud over TRE-FOR-Park. En sygdomsramt Rasmus Falk har haft en ustabil opstart, og derfor kommer det ikke som et chok, at angrebskonstellationen med Rúrik Gislason og Morten Skoubo er træner Henrik Clausens foretukne fra kampens start. Umiddelbart er ingen af disse to fuldblodsangribere - i hvert fald ikke længere. Morten Skoubo har tidligere i karrieren lavet mange mål i både FC Midtjylland og Brøndby, men har i de senere år i udlandet udviklet sig til at blive en mere hængende angriber med et godt blik for sine medspillere. Rúrik Gislason ved hans side er heller ikke kendt som den store målsluger og har i mange sæsoner huseret på kanten med sine dynamiske ryk og knaldhårde spark. I erkendelse af at man med Skoubo og Gislason ikke har en decideret fuldblodsangriber, har Henrik Clausen i opstarten forsøgt at implementere en ny spillestil, der i højere grad involverer de to fronløbere i opspillet og dermed få sat de dygtige kantspiller og backs i scene. Dette koncept kommer tydeligt til udtryk i det samme sekund, som dommer Michael Tykgaard fløjter affærden i gang. OB-mandskabet lægger et tungt pres på de røde fra Søhøjlandet, og allerede efter fire minutter er det ved at give udbytte. Espen Ruuds millimeterpræcise indlæg rammer en fremadstormende Andreas Johansson i pandebrasken, men den svenske veteran må se sit forsøg pralle af på overliggeren. OB-offensiven sprudler i kampens indledning, og et passivt Silkeborg-forsvar bliver gang på gang overspillet på kanterne, hvor især Espen Ruud og Bashkim Kadrii driver gæk med modstanderen. Stortrommen på Stiften-tribunen slår takten an til et odenseansk festfyrværkeri, der i det 13. minut er tæt på at eksplodere. Den altid angrebsivrige Bernard Mendy slår et inadskruet indlæg ind i feltet, der stryger henover hovedet på en svævende Simon Jakobsen og finder en helt blank Morten Skoubo inde i det lille felt. Den tidligere landsholdspiller piller bolden ned med en brysttæmning og afslutter resolut men også lige på en fremadstormende Lasse Heinze i Silkeborg-buret. Angriberen slår opgivende ud med armene, men sender straks efter en anerkendende tommelfinger ud mod Mendy. Det er sådan, at OB'erne gerne vil spille. Stiften-tribunen tager sig fortvivlet til hovedet, men udbryder sekundet efter: "Morten Skoubo ale ale..." Fansene ved udemærket godt, hvor meget holdets succes afhænger af Skoubos mål.Som neutral observatør er det i kampens første halvleg svært at finde negative ting ved OB-offensiven lige bortset fra de manglende mål. Højresiden med Espen Ruud og Bashkim Kadrii er en evig trussel, og da den norske back bryder igennem på kanten for gud ved hvilken gang, ligner det den helt store forløsning for det hårdtprøvede publikum. Bolden lander for fødderne af den altid giftige Hans Henrik Andreasen, der med et kort aftræk hamrer bolden langt over mål og tribune og ud i den odenseanske aftenhimmel. Et gigantisk suk går gennem tribunen. Hvis ikke den lyshårede midtbane-bomber kan score, hvem kan så? Spørgsmålet får ikke lov at svæve længe. I første halvlegs sidste minut svinger Bernard Mendy atter et højt indlæg ind i boksen, hvor netop Hans Henrik Andreasen pander bolden ned i korteste hjørne forbi en sagesløs Lasse Heinze. 1-0, pausefløjt og kæmpe eufori på lægterne.

Pause er lig med pølse - og optimisme

I pausekøen til den obligatoriske stadionplatte er pessimismen vendt til ellevild optimisme. Det stryger omkring med offensive lovprisninger med syngende odenseansk accent. Alligevel mangler angrebsduoen for alvor at træde i karakter og på trods af optræk til farlige situationer, ender det fra begge angribere med forkølede afslutninger.

De 5600 tilskuere på TRE-FOR-Park begynder så småt at indtage deres pladser og en ihærdig tilskuer med megafon forsøger at få stemningstribunen på kogepunktet på trods af den stigende aftenkulde. Anden halvleg går i gang, og kun tre minutter går der, før et forsat angrebsivirgt OB-mandskab viser et skoleeksempel på den offensiv, som træner Henrik Clausen ønsker at praktisere. Rúrik Gislason søger ned i banen og løfter bolden over Christoffer Poulsen til Bashkim Kadrii, der med et træk til baglinjen smækker bolden fladt ind i feltet, hvor Andreas Johansson dukker op og sparker 2-0-føringen i hus. Fejende flot OB-offensiv med en Morten Skoubo i en central rolle, der fikserer to Silkeborg-forsvarer og dermed skaber plads til de målsøgende midtbane-spillere. Efter den flotte scoring går OB-mandskabet i stå, og al initiativet bliver overladt til Silkeborg. Christoffer Poulsens frisparksmål skaber yderligere nervøsitet på lægterne, og da Dennis Flinta i overtiden skraber udligningen i mål, er det et forstenet OB-publikum, der kigger tomt ud i luften.Stilheden afløses af fynske frustrationer, da en tilskuer sparker et sæde i stykker og forlader stadion. Dele af OB-offensiven imponerer, men alligevel smider holdet fra Ådalen igen vitale point til slut. Status på OB-offensiven synes at være status quo. Både Morten Skoubo og Rúrik Gislason går fint med i det opbyggende spil og får sat de giftige kanter i scene. Ingen af angriberne kommer dog selv på tavlen, og svaret på det kan Morten Skoubo måske selv give dagen efter på OB'ernes træningsanlæg.

Skal fordele mål på flere

Solen bager ned på det idylliske træningsanlæg i Ådalen. Stilheden er slående og banerne ligger fuldstændig øde hen. Pludselig brydes tavsheden af et syngende engelsk med afrikansk accent. OB-flokken kommer gående med Eric Djemba-Djemba som spydspids. Fem minutter senere dukker en omklædt Morten Skoubo op, og fører os op i et af klubbens lokaler. Han er tydelivis slukøret ovenpå det sene pointtab, men prøver ellers at hive den første times positive takter frem. Han forsøger at vurdere sin egen præstation i kampen, og den rolle, som han pludselig har fået på OB-holdet.

"Jamen jeg synes egentlig, at det rent spillemæssigt var ganske udemærket. Hverken rigtig godt eller rigtig skidt. Jeg forsøgte at holde fast i bolden, når den blev spillet op på mig, og det er jo det, de gerne vil have mig til. Så det forsøgte jeg på, og i nogle situationer lykkedes det, og i andre lykkedes det knap så godt. Så alt i alt var det vel okay. Min rolle på holdet? Ja det er jo lige det. Jeg skal jo være en spilstation oppe på banen, som man også kan sparke den langt efter en gang imellem. Og så vil de gerne have, at jeg også skal løbe dybt og søge mod hjørnene. Så det er min rolle. Men jeg er jo nok bedst i kombinationsspillet, når jeg har folk omkring mig," siger Morten Skoubo og forklarer den udvikling, som han har gennemgået som angriber i de senere år. "Det er klart, at jeg i de senere år har spillet mere hængende angriber, og det er efterhånden meget længe siden, at jeg har løbet dybt. Jeg har spillet meget på boldbesiddende hold i blandt andet Brøndby, så det med at løbe dybt er noget, jeg lige skal vænne mig til igen, så det må jeg jo forsøge at gøre," siger Skoubo om den nye rolle han har fået i OB efter afgangen af Peter Utaka og Djiby Fall. De to afrikanere har begge været garant for mål i deres tid i OB, og Morten Skoubo indrømmer, at den type angriber ikke længere findes i den nuværende OB-trup. Derfor ligger der et kæmpe ansvar på især de målsøgende midtbanespillere. Men er det nok at satse på målmagere fra midtbanen, hvis man vil opfylde de odenseanske ambitioner? "Vi har ikke i øjeblikket en rigtig angriber, som er garant for utrolig mange mål. Så som det ser ud nu, er vi nødt til at fordele målene ud på flere spillere. Peter Utaka har jo været her i mange år og har gjort det fantastisk, men lige nu har vi ikke en angriber, som scorer 15-20 mål på en sæson. I går var det jo langt hen ad vejen nok med målfarlige midtbanespillere, i og med at vi førte 2-0 til langt hen i kampen. Vi har mange spillere, som kommer med i feltet og kan score mål, både mig selv, Bashkim Kadrii, Rúrik Gislason og Rasmus Falk, men ham som kan score mange mål, som placerer sig det helt rigtige sted og har målnæsen, ham har vi ikke rigtig. Den type spiller er jo vigtig for et hold, fordi han tit står det sted, hvor ingen andre står og kan lave de lette mål. Så han er da vigtig at have, men samtidig har vi altså mange spillere, som kan lave mål, så det skal nok gå," forsikrer en fortrøstningsfuld Morten Skoubo.

Spillestil ændret i vinter

Den enste fuldblods angrebskonstellation, som Henrik Clausen i øjeblikket kan mønstre, hedder Morten Skoubo og Rasmus Falk. Men sidstnævnte var henvist til bænken mod Silkeborg, hvorfor Rúrik Gislason indtog pladsen i front sammen med Morten Skoubo, som tilfældet også har været i mange af træningskampene. Og selv om Gislasons favoritposition er bredere i banen, så er Skoubo fint tilfreds med det dansk/islandske samarbejde.

"Gislason og jeg har egentlig spillet sammen i mange testkampe her i opstarten, og det synes jeg egentlig er gået okay. Rúrik er også en stærk spiller, der er hurtig med bolden, så det er vigtigt, at vi holder fast i bolden, og midtbanen skubber op, så vi kan komme ud over kanterne og få slået nogle bolde ind i feltet. Det er den måde, vi gerne vi spille på. Så om det er den ene eller den anden angrebskonstellation, det betyder ikke så meget, tror jeg. Men Gislason er heller ikke den fødte dybdeløber, så vi skiftes meget til at tage disse løb, og det fungerer egentlig fint."Netop vekselvirkningen mellem de to frontløbere fungerede i perioder godt i kampen mod Silkeborg, og målet til 2-0 var som taget direkte fra de mange træningspas i opstarten. "Vi har trænet meget i opstarten på at spille bolden mere frem og holde bolden ved jorden. Det er der, at Gislason og jeg har vores kompetencer i stedet for at spille høje bolde. Det var lidt anderledes, da vi havde Peter Utaka og Djiby Fall. Fall var utrolig god til at holde fast i bolden og holde modstanderen væk, mens Utaka var lynhurtig og kunne sendes i dybden. Så vi har ændret vores spillestil i hvert fald i perioder af kampene, eftersom vi ikke længere har en stor og stærk angriber, som kan holde modstanderen væk. Så nu må vi forsøge at spille på en anden måde.""I og med at vi ikke har en rigtig dybdeløber, er det vigtigt, at vi får vores backs og kanter meget med i spillet. Det er det, Henrik Clausen gerne vil have os til, og det lykkedes også at komme meget til baglinjen og få slået en masse indlæg i kampen mod Silkeborg. Vi scorer jo også to mål på den måde, og hvad angår mig selv, så må jeg bare forsøge at sparke de bolde ind, der kommer. Det er klart, at hvis jeg havde sparket den store chance ind i starten af kampen, så havde man måske haft lidt mere selvtillid til næste gang, der dukker en chance op," siger Morten Skoubo, der efter mange år som angriber i både ind- og udland ved, hvordan en angriber bliver målt. "Som angriber er det ikke altid nok at spille godt, for man bliver altid bedømt på, om man scorer mål eller ej. Det kan ofte blive unuanceret, når en journalist spørger, om jeg er utilfreds med at to midtbanespillere scorer, og jeg ikke gør. For selvfølgelig er jeg ikke det. Men jeg ved godt, at der ligger et kæmpe pres på mig fra at være 5. angriber i efteråret til nu pludselig at være førstevalg i front. Det har selvfølgelig krævet lidt omstilling fra at være sidst i køen til nu at stå forrest, men på den anden side har jeg jo spillet i en del år efterhånden og kender derfor det pres, som man kan komme ud for. Men jeg er ikke enig i, at alt presset ligger på mig her i OB, og at en eventuel skade vil være katastrofal, for vi har alligevel ikke ham, der scorer mange mål på en sæson. Vi har masser af gode spillere i truppen, og Rúrik, Bashkim, Andreas Johansson, Hans Henrik Andreasen og Rasmus Falk kan alle spille angriber."

Tilbage til rødderne

Det har vakt stor undren, at OB har mistet to så markante profiler som Peter Utaka og Djiby Fall uden at hente erstatninger, og Morten Skoubo kan da også godt forstå utilfredsheden fra fansenes side.

"Jeg kan godt forstå fansenes frustration, for vi har kun hentet Jesper Christiansen i transfervinduet og har sagt farvel til tre stamspillere, så alt andet lige burde truppen være mindre, end den var i efteråret. Og hvis klubben føler, at man mangler en målmager, så skulle man måske have hentet en ind," siger Morten Skoubo, som dog ikke vil forholde sig til, hvorfor klubben ikke har hentet forstærkninger. Det vil tilgengæld sportsdirektør Poul Hansen, som forsikrer at klubben forsøgte at hente forstærkninger i et svært marked."Det var for dyrt i forhol d til kvaliteten. Når pris og kvalitet ikke hænger sammen, så må vi jo spille med nogle andre. Enten kunne vi ikke, eller også ville vi ikke betale for de spillere, der var på markedet, og i 99 procent af tilfældene var det det sidste. Vi fik tilbudt en masse spillere, men vi synes ikke, at nogen af dem passede ind i OB, og så gavner det da ikke at tilføre flere spillere, som vi ikke tror på," siger Poul Hansen, der dog ser lyst på OB-offensiven på trods af den manglende tilgang af angribere."For det første spillede Djiby jo kun ganske få kampe i Superligaen. Så der har vi ikke ændret noget, for vi brugte ham jo næsten kun i de europæiske kampe. Utaka var rigtig hurtig og en dygtig kontraspiller, som også var god til at løbe dybt. Men den måde vi spillede på i første halvleg i går, vil vi jo rigtig gerne spille, og det er lige meget, om Utaka er der eller ej. Omvendt kan man også sige, at vi er det mest scorende hold med 34 mål, og selv om Peter og Djiby scorede 10 mål, så er der altså 24 mål, som er blevet scoret af andre," siger Poul Hansen.Morten Skoubo mener ikke, at klubbens manglende ageren på transfermarkedet hænger sammen med, at sæsonen allerede er spildt. Kampen om at komme i Europa lever fortsat, og Morten Skoubo er ivrig efter at hjælpe OB op i tabellen, også selv om det kræver, at han skal mere tilbage til den fuldblodsangriber, han var engang. "Jeg håber, at vi kan komme op på 4. pladsen. Nu glippede to af pointene desværre i går, men vi spillede rigtig godt og skabte mange chancer i den første time, så hvis vi kan fortsætte med det, så tror jeg bestemt, at 4. pladsen er en mulighed, så vi kan komme ud og spille europæisk til næste sæson. Min egen personlige målsætning er at spille så meget som muligt, og komme mere og mere ind i spillestilen og lære de automatismer, der kræves for at spille på holdet.""Jeg er meget glad for at være hjemme i Danmark igen, men jeg vil også sige, at det første halve år har sat sine spor, i og med at jeg stort set ikke spillede. Det var utrolig frustrerende at sidde udenfor, og jeg føler måske, at den spiller de hentede, måske ikke helt var den spiller, de søgte. Men nu er jeg kommet tættere på holdet, og så må jeg bare gøre det, jeg er god til. Jeg har arbejdet meget i opstarten med at vænne lidt tilbage til at være den spiller, jeg var engang. For selv om jeg ikke er den naturlige dybdeløber, så kan jeg sagtens tage dem og har egentlig også hurtighed nok til det, men det skal jeg arbejde mere med og blive endnu bedre til. Så man må lidt tilbage til rødderne, og selv om det er en omstilling, så er det egentlig lykkes meget godt i kampene op til sæsonen," afslutter Morten Skoubo. Morten Skoubo siger farvel og slutter sig til resten af OB-flokken nede i klubhuset. OB'ernes offensiv sprudlede i perioder, men det ubesvarede spørgsmål er stadig, om midtbanespillerne kan fortsætte med at score mål, og om Morten Skoubo formår at genfinde sin gamle målnæse. Fansenes sang under Silkeborg-kampen står stadig lysende klar og deres besvær med at færdiggøre sangen symboliserer den usikkerhed, som OB-tihængerne står med. "Hvad skal vi med Utaka, vi har..."