Fyret Røll fortsætter i Jylland
I 2004 var han lige ved at komme med til EM i Portugal, men en skade i akillessenen ødelagde drømmen for Thomas Røll. Siden dengang er der sket meget i den nu 31-årige midtbanens liv, men han har aldrig siden fundet samme niveau. Nu er han fortid i FC Midtjylland, som ikke vil benytte Røll i foråret.
"Det ser ikke godt ud, og jeg har fået at vide, at jeg ikke skal spille. De vil skære truppen ned, så hvis jeg ikke finder mig en ny klub i januar, skal jeg træne med U-truppen," fortæller Thomas Røll til Tipsbladet.Han træner stadig med i den midtjyske klub og kan blive til hans kontrakt udløber denne sommer, men det har Røll ikke i sinde."Jeg har det da ikke godt med at blive vraget, for jeg føler, at jeg stadig kan være med, og det mener jeg også, at jeg viste dette efterår i Vejle," siger Røll.Klubben har forklaret midtbanespilleren, at de har for mange spillere i truppen og vil satse på de unge. Nu skal Thomas Røll ud og finde en ny klub, men først må han finde en agent, som kan hjælpe ham til en ny arbejdsgiver. Røll har ikke haft en agent i flere år, og forhandlede selv kontraktdetaljerne på plads, da han i 2006 skiftede fra FC København til FC Midtjylland."Jeg har kontakt til flere agenter, men vil ikke binde mig til en. Hvis der er en, der har noget, tager jeg ham," siger den tidligere landsholdsspiller, som i FC København flere gange oplevede at blive dansk mester.
Afstanden er altafgørende
Fremtidsdrømmene lever stadig, men det er geografi snarere end placering der er afgørende."Jeg kan og vil stadig mere, men om det hedder SAS Liga eller toppen af 1. division er ikke så vigtigt. Det er afstanden, der betyder noget, fordi der er nogle personlige forhold, som skal passe, så derfor bliver jeg i Jylland," siger Thomas Røll, som håber på en hurtig afklaring eventuelt en udlejning, da han ikke ønsker at træne med en U-trup.Umiddelbart kunne Rølls tidligere klub Silkeborg være en mulighed, men også Viborg kunne være en kommende arbejdsgiver for den erfarne midtbanespiller, som ikke selv har snakket med nogen klubber endnu. Selv om Røll føler sig en smule skuffet over behandlingen i FC Midtjylland, har han ikke mistet lysten til fodbold, og han mener, at der er minimum to sæsoner i benene endnu.Navn: Thomas Røll LarsenFødt: 12. marts 1977 i ÅrhusHøjde: 184 cmPosition: MidtbaneKlubber:1996-2001: Silkeborg IF, kampe 152 - 12 mål2001-2006: FC København, kampe 127 - 26 mål2005: Silkeborg (Udlejet), 11 kampe - 0 mål2006-2009: FC Midtjylland, 18 kampe - 2 mål2008: Vejle Boldklub, 13 kampe - 1 målLandshold:8 landskampe for Danmark, 1 mål. Debut i oktober 2002Titler:Dansk pokalvinder: 2001Dansk mester: 2003, 2004, 2006