Fra medløber til faderfigur

Niels-Christian Holmstrøm gik vanen tro lige til benet og gav Morten Olsen-biografien "Chefen - Historien om Morten Olsen" to stjerner ud af de seks mulige. Simpelt hen fordi han ikke mener, at han får at vide, hvem Morten Olsen egentlig er.

Men sådan var betingelserne altså til det her projekt. Olsen selv stillede ikke op, men lod omvendt ingen hindringer i vejen for venner, familie, kolleger og andre følgesvende gennem seks årtier og heraf fire årtier som landskendt spiller og træner. Og det har forfatterne faktisk fået en del ud af.Det er jo sådan med Morten Olsen, at han i det offentlige rum nok viser følelser, men ikke stiller op til højre og venstre i tvivlsomme tv-programmer og sammenhænge, hvor vi nysgerrige, som vi er, kan komme tættere på selve personligheden eller rettere privatmanden. Det er jo også provokerende af ham, ikke. Danskerne kan ikke lide nogen, der er så seriøs. Både på og udenfor banen. Det er også billedet af den altid disciplinerede, minutiøse og hårdt arbejdende, der konstant træder i forgrunden i denne bog. Som om det ikke kan passe, at man er som Olsen. Som om han er meget speciel ved at være så koncentereret og fokuseret og ved ikke at lukke vittigheder ud overfor enhver mikrofon. Og det synes jeg egentlig ikke, at han er. Eller at det er specielt. Det er nærmest et et tegn på sundhed. Men Olsen er en ener. En fodboldspiller, der fik overraskende meget ud af sin karriere, og som træner konstant har forsøgt at placere overliggeren meget højt og forlanger meget af både sig selv og sine omgivelser. Alt det fortjener ros, og der kan heller ikke herske tvivl om, at fodbold-Danmark og landsholdet vil være meget fattigere uden Morten Olsens 10 år ved magten.Hele sagaen om Morten Olsen fortælles i flot skrivestil og med mange udtalelser og anekdoter. Kronologien og konklusionerne er helt efter bogen, og alligevel er der noget, jeg savner. Bogen er på op imod 300 sider, og allerede på side 88 slipper vi spilleren Morten Olsen. Derefter handler alt om træneren Olsen, og nok er perioden som træner i Brøndby samt de 10 år for landsholdet interessante, ikke mindst med Jim Stjerne Hansens kommentarerer, men der er også meget kendt viden imellem. Selvfølgelig har Per Bjerregaard fortrudt fyringen af Olsen, selvfølgelig ser mange ting blødere ud i det ulideligt matte bakspejl, men personligt savner jeg røster fra Morten Olsens uvenner og de læremestre - udover Tomislav Ivic - som han har haft på trænersiden. Men især - og det er det store spørgsmålstegn ved ham - kunne man have ønsket større lys på den forvandling, der fra sidst i halvfjerdserne og et lille stykke ind i firserne sker med den da ca. 30-årige Morten Olsen, der fra at være en en næsten anonym medløber bliver en kaptajn, et forbillede og en stjerne på det danske landshold samt for sine klubhold. Plus senere som statsmandslignende faderfigur i trænerrollen. I hvor høj grad hænger det sammen med Olsens egen udvikling og de mennesker, han møder på sin vej, og hvor meget skyldes det kæresten Kris Egebergs uforklarlige forsvinden på Tysklands-færgen en junidag i 1978? Forfatterne beskriver den tragiske historie med indføling og en vis dybde, men bruger den ikke som afsæt til at forklare Olsens personlige og fodboldmæssige kvantespring, hvilket er essentielt i den store og hele beretning om fænomenet Morten Olsen.Men bortset fra det, er Olsen-bogen rigtig god underholdning og en medrivende fortælling om 40 års fodbold-udvikling. Det har været nødvendigt at fravælge emner som spillestils-forandringer i 1. FC Köln-tiden samt om dengang Olsen som spiller var tæt på at sætte sig definitivt udenfor landsholdsvarmen. Var det sket, ville dansk fodbold-historie have været en ganske tristere anden.fire boldeSteen Ankerdal, Kurt Lassen og Peter Sloth:"Chefen - Historen om Morten Olsen"288 sider, 300 kr.Ekstra Bladets Forlag