Djiby Fall tilbage fra det ukendte

"Det er noget, der er sket meget hurtigt. Jeg er på vej ud i det ukendte. Men jeg ved så meget, at den russiske turnering er vanskelig og har nogle store klubber. Men jeg rejser med stor motivation i forhold til det, jeg gør. Jeg vil fortsætte min gode udvikling og forsøge at gøre det godt derovre."

Som tiden går. Det er to et halvt år siden, at Djiby Fall stod ude i den odenseanske senvinter-kulde og blev interviewet af tv om sin afsked. På kun et år og et par måneder havde den senegalesiske angriber gjort sig populær i OB og knyttet tætte bånd til klubben, så han virkede lidt betuttet, da han fortalte om skiftet til storklubben Lokomotiv Moskva."Det er ligesom en familie. Når man har kendt hinanden længe, så bliver det meget svært. Og familien hører ikke kun til spillerne i OB. Der var holdet, der var trænerstaben, der var tilhængerne. Og også byen. Så jeg håber, man vil forstå min beslutning. For som fodboldspiller rejser man rundt overalt. Jeg ved, det er meget svært, men det er et sportsligt valgt, jeg har truffet," sagde Djiby Fall, som ikke ønskede at fortælle, hvor meget Lokomotiv Moskva betalte for ham, eller hvor meget han selv kom til at tjene i den russiske hovedstad.Men det var væsentligt mere end i OB, og Lokomotiv Moskva mener man betalte cirka 35 millioner kroner for ham. Penge, som Lokomotiv Moskva set i bakspejlet næsten lige så godt kunne have smidt ud af vinduet. Ikke fordi, at Djiby Fall ikke slog til og var et flop. Han fik aldrig en reel chance for at vise sig frem. Nu er han tilbage i OB på et lejeophold resten af efteråret, og Odense står på den anden ende. Sådan næsten...Tipsbladet kigger forbi til en snak med Djiby Fall på hans anden træningsdag efter comebacket, men hverken den dag, eller den første, var han noget stort tilløbsstykke. Selvfølgelig spiller det ind, at ferien for de fleste for længst er slut, og arbejde og undervisning lægger beslag på tiden, men som OB's kommunikationschef Asger Torning siger:"Opmærksomheden har faktisk ikke været så stor, som jeg havde regnet med. Jeg havde nok troet, at tv ville stå her i går, da han kom, men det gjorde de ikke."Heller ikke det store fotobureau Scanpix var dukket op på førstedagen, men det var fordi, at fotograferne var optaget af at fotografere politikere op til folketingsvalget.

Hjem til familien

Netop det forestående valg står også øverst på emnelisten, da nogle få midaldrende OB-fans snakker, mens de overværer Djiby Fall knokle inde på træningsbanen i Ådalen. Liberal Alliances skattepolitik får flere ord med på vejen end Falls tørre hug, der endnu ikke sidder lige i skabet.

Men Fall falder fint ind i jargonen og går og hygger sig sammen med sine nye og gamle holdkammerater. Mange af dem var også i OB, da Fall var her sidst. Dog ikke Andreas Johansson, som Fall hjælper med at strække benet ud, da træningen slutter."Jeg er meget tilfreds med at være tilbage. Jeg sagde, da jeg forlod OB, at det var som at forlade sin familie. Jeg havde en uforglemmelig tid her med mange gode minder og oplevelser. Jeg er glad for, at OB havde stor nok tillid til mig, til at de ville have mig tilbage," siger Djiby Fall, da han har været i bad og er omklædt.Han ligner egentlig sig selv. Høj, rank og brede overarme, der fylder ærmerne på t-shirten ud. Fysisk er han som skabt til at spille tankcenterforward. Håret har han dog ladet vokse, så de sorte, krøllede lokker når ned i skulderlængde. Smilet er stort og afslører et sæt kridhvide tænder."Mens jeg var i OB, fulgte jeg med i alle de ting, der foregik i klubben, og havde et godt forhold til alle mine holdkammerater. Mit forhold til dem har aldrig forandret sig. Jeg deltog i alle aktiviteterne med klubben, men havde ikke noget specielt forhold til dem uden for klubben. Bortset fra med Steffen nede i klubshoppen.," siger Djiby Fall, med henvisning til butikschefen for fanshoppen, Steffen Nielsen (se sidehistorien).I Djiby Falls hjemland Senegal er nationalsproget fransk, og selvom han siden har lært sig en del engelsk, udtrykker han sig klarest på fransk. Derfor har Tipsbladet allieret sig med en lokal fransk tolk, som på opfordring spørger til Falls forhold til de andre afrikanske spillere i truppen."Jeg havde mange gode stunder med Eric Djemba-Djemba og Peter Utaka dengang. Jeg er glad for, at de faldt så godt til i klubben og blev store profiler. Bernard Mendy (som er fransk statsborger) og Kalilou Traoré kendte jeg ikke dengang, for de var ikke kommet til OB endnu," siger Djiby Fall.Han nåede også selv at blive en stor profil for OB, inden han rejste. De første tre kampe efter skiftet fra arabiske Al Ain var han målløs, men scorede så hattrick og nåede syv mål i 13 kampe i foråret 2008. Han fulgte sin gode form op i efteråret med yderligere 11 ligamål og blev kåret til Efterårets Profil i Tipsbladets halvårlige afstemning blandt superligatrænerne.Når det nu skulle være, at han for anden gang skulle lejes ud fra Lokomotiv Moskva, virkede OB logisk, selvom han også havde andre muligheder."Der er mange spekulationer i ethvert transfervindue, men meget af det bliver aldrig konkret. Der var også meget snak om mig i det her transfervindue, men det meste foregik i kulissen klubberne imellem. Der er mange ting, man ikke selv bliver delagtiggjort i som spiller," siger Djiby Fall."Men jeg har altid godt kunnet lide OB. Det drejer sig i første omgang kun om fire måneder, så at vende tilbage til OB var den bedste løsning for mig. Jeg kendte klubben i forvejen, så jeg vidste, at det ville være nemmere at falde til. Miljøet i klubben er godt. Det er en klub, som er vokset år for år, og har været med i Europa League, siden jeg var her sidst. De ville gerne have mig, og jeg ville gerne have dem. Det var den bedste løsning for mig."

Klubnavnet ikke det vigtigste

Nogle ville kalde det for et tilbageskridt at komme hjem til den danske liga efter at have været på kontrakt i Lokomotiv Moskva, men sådan ser Djiby Fall ikke selv på det.

"Det vigtigste er, hvad der sker inde på banen, og ikke navnet på den klub, man spiller for. Jeg blev lejet ud til Molde og blev topscorer sidste år, og så var der også kendte tyske klubber, der var interesseret i mig. Det blev ikke til noget, men jeg koncentrerede mig kun om at yde på banen. At præstere godt for den klub, jeg spiller for, er det vigtigste for mig. Uanset om det er en større eller mindre klub."I dansk sammenhæng er OB en stor klub, som også rører på sig europæisk. Fynboerne blev kun standset ved sidste forhindring inden Champions Leagues gruppespil af spanske Villarreal og skal nu i gruppespillet i Europa League.I Superligaen er FCK stadig suveræne, men OB ser ud til at have sat sig lige så solidt på rollen som førsteudfordrer og kan måske opfylde Djiby Falls ambitioner, hvis den også fremover står på jævnlig europæisk deltagelse. Lige nu vil Fall ikke tænke så meget over muligheden for måske at gøre lejeopholdet permanent til vinter."Fodbold er en smule komplekst, og det nytter ikke noget at tænke for meget over, hvad der sker til januar eller februar. Jeg tænker kun på at være god og yde mit bedste, her hvor jeg er lige nu. Jeg vil bare gøre mit bedste for holdet.""Det er klart, at for enhver fodboldspiller er det en fornøjelse at være med i de europæiske turneringer, så det glæder vi os til. Det er en kæmpe mulighed for alle os spillere og for klubben. Det er vigtigt, at vi gør det bedst muligt alle sammen. Vi skal stå sammen som et hold og kæmpe.""Jeg tror, at vi har gode muligheder i Europa League. Jeg har fulgt OB så tæt som jeg kunne, i min tid i Moskva, og OB er gået frem år for år. Vi var tæt på at komme med i Champions League i år, ligesom FCK var sidste år, hvor de var ekstraordinært gode. Både OB og FCK er gået meget frem de seneste år, men jeg mener sagtens, at vi i OB kan konkurrere med dem om det danske mesterskab. Jeg ser frem til en spændende duel mod dem."OB har det seneste par sæsoner haft problemer med at finde vej til netmaskerne. I mange kampe har det knebet med at omsætte spilovertaget til mål, og med Djiby Falls scoringssnit for klubben in mente kan der komme til at hvile et stort forventningspres på Djiby Fall, når først han kommer i kampform. Det er dog ikke noget, der bekymrer Fall."Jeg scorede mange mål, sidst jeg var i Superligaen, men det var ikke let, for der er mange gode forsvarsspillere. Faktisk bliver det sværere og sværere at score mange mål som angriber. Ikke kun for mig, men for alle andre angribere også. Derfor er jeg nødt til at tage det roligt og ikke lade mig presse af, at folk måske har forventninger til mig. Det vigtigste er holdets indsats. Jeg skal først og fremmest arbejde hårdt for holdet, både i kampene og til træning,så skal målene også nok komme."

Manglede tid i Moskva

Djiby Falls program er lidt presset, da han faktisk skal tilbage til Moskva samme eftermiddag og ordne de sidste praktiske detaljer sammen med sin bedre halvdel, som sidder og venter derovre.

OB's sportslige koordinator Michael Buchholz er manden, som blandt andet tager sig af de praktiske forhold omkring OB's udlændinge. Han kommer ind i klublokalet, hvor vi sidder, og sætter en tidsfrist for, hvornår interviewet skal være færdigt, og bilen skal køre til lufthavnen.Men der er tid nok for Djiby Fall til at fortælle om oplevelsen i Lokomotiv Moskva, der ikke blev som han håbede."Det er en rigtig interessant by. Moskva er en smuk by, og der er meget at se. Problemet var den manglende tid. Byen er meget stor, og der er ufattelig tæt trafik, så det tog lang tid at komme til og fra træning. Mindst en time hver vej. Det var meget: "træne-hjem, træne-hjem." "Udover træningen fik jeg ikke lavet og set så meget, for når jeg kom hjem, var mange af forretningerne lukkede. Mit første år derovre var det meget svært. Jeg kendte ingen, og de fleste talte slet ikke engelsk. Det andet år gik det meget bedre. Jeg lærte spillerne bedre at kende, og nogle nye kom til, som kunne lidt engelsk. Det gjorde det hele lettere.""Så jeg havde det personligt fint. Alt var sådan set fint derovre. Jeg kom godt ud af det med holdkammeraterne og træneren og mærkede heller ikke noget til den racisme, som mange afrikanske og andre mørke spillere har mærket derovre. Det skete kun én gang i en venskabskamp i 2009, at nogle råbte efter mig på stadion, men ellers ikke. Det var ikke som med Roberto Carlos, som fik kastet bananer efter sig to gange," siger Djiby Fall."Men det vigtigste for mig manglede. Jeg kom ikke til at spille. For mig er det allervigtigste at spille," understreger Djiby Fall, som kun opnåede 15 ligakampe for Lokomotiv Moskva, de fleste som indskifter, og ikke scorede et eneste mål i ligaen.Men hvorfor spillede du ikke mere?"Det ved jeg ikke. Jeg opførte mig hele tiden 100 procent professionelt og gav mig fuldt ud til træning, men det er jo træneren, der bestemmer. Han foretrak to, små hurtige typer (Peter Odimwingie og Dimitrij Sychev, red.) og det kunne jeg jo ikke gøre noget ved. Når jeg havde gjort et stykke professionelt arbejde til træning, kunne jeg tage det roligt. Jeg beklagede mig ikke til træneren, men fik heller ingen forklaring. En træner har sine grunde til de valg, han træffer. Jeg har ikke spurgt til "hvorfor dit- og hvorfor dat", eller anfægtet trænerens beslutninger. "Lokomotiv Moskva var i sportslige problemer, da Djiby Fall kom til i marts 2009, og måneden efter blev træneren Rashid Rakhimov fyret og erstattet af klublegenden Jurij Semin, som ikke kendte det store til Djiby Fall, da han aldrig havde set ham spille. Det gjorde det heller ikke lettere at komme på holdet."Det første år i Lokomotiv accepterede jeg at sidde udefor, for der var en indkøringsfase, hvor jeg skulle finde mig til rette i en ny klub et nyt sted. Det tager tid at lære en ny fodboldkultur at kende. Det andet år gik det mig mere på. Jo, jeg undrede mig da da meget over det. Hvorfor spillede jeg ikke? Jeg er jo fodboldspiller, og Lokomotiv havde betalt mange penge for mig, så hvorfor ville de ikke bruge mig? Så kunne de lige så godt bare have betalt mig en stor sum penge og så lade mig blive hjemme i Odense. Jeg ville bare gerne ud at spille. Det gjorde jeg dem også opmærksom på," siger Djiby Fall.

Moi, je crois en moi!

Ønsket blev opfyldt med lejeopholdet i norske Molde, hvor Fall spillede en hel sæson i kalenderåret 2010 og blev topscorer i Tippeligaen med 16 mål.

Molde ville gerne have skrevet en permanent kontrakt med Fall, men Lokomotiv forlangte først et for højt transferbeløb, da de gerne ville have en stor del af summen hjem, de selv havde betalt for ham. Siden skiftede den russiske klub ud på præsidentposten, og den kvindelige præsident Olga Smorodskaja kom til magten. Hun fyrede igen den sportslige stab og bragte nye ind, som godt kunne se muligheder for Djiby Fall i klubben. Derfor kaldte Lokomotiv, til Djiby Falls store overraskelse, ham hjem igen og snakkede endda om at forlænge kontrakten med ham.Men da den russiske sæson startede op igen efter vinterpausen i marts, var det stadig sparsomt med spilletiden, hvilket efterlod Djiby Fall som en forvirret mand."Jeg tror ikke, at de har tillid til mig. Først accepterede de at leje mig ud til Molde, hvor jeg blev topscorer. Så ville de have mig tilbage igen og sagde, at de måske ville forlænge kontrakten med mig, men de ville stadig ikke bruge mig. Jeg havde ikke noget andet valg end at vende tilbage til Lokomotiv, da de stadig ejede mig. Nu låner de mig så ud igen til OB, i de sidste fire måneder inden min kontrakt udløber. De har ikke tillid nok til mig," konstaterer han, og regner selv med at forlade Moskva-klubben, når kontrakten udløber til vinter.Men uanset, at Fall har været langt nede over den manglende spilletid, er der noget, ingen kan tage fra ham. Da han bliver spurgt til, om hans selvtillid har lidt et knæk af at sidde udenfor så længe, sætter han i et ironisk grin, nærmest som vil han spørge: "Hvad snakker du om?""Min selvtillid? Nej, slet ikke. Jeg tror på mig selv. Det vigtigste overhovedet for en fodboldspiller er at tro på sig selv, og jeg vil gerne gentage: Jeg tror på mig selv. Moi, jeg crois en moi," siger han, som det hedder på fransk."Jeg tror på de ting, jeg kan gøre på en fodboldbane. Jeg beviste det, med det samme jeg kom til Molde. Jeg gik i gang med at score mål med det samme. Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg ved, at jeg er god. Jeg kan præstere. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor de ikke lod mig gå efter Molde, i stedet for at hente mig hjem, når de alligevel ikke ville bruge mig.""Alt det her er noget, som hører med til livet som fodboldspiller. Det er med til at give en erfaring. Det er ikke alting, som skal være let i livet, og jeg synes, at jeg er vokset og modnet af at have prøvet det her. Der er også modgang, og ting kan komme på tværs, men jeg har fået en oplevelse, og noget godt er der kommet ud af det. Nu er jeg tilbage i Odense."