Christian Eriksen - næsten 19
Da Brian Laudrup var knap 19 år - som Christian Eriksen er nu - spillede han endnu i Brøndby, og det samme gjaldt for Allan Simonsen. Han var hos Vejle Boldklub.
Preben Elkjær var i den alder lige kommet til 1. FC Köln, hvor han for det meste sad på bænken, Frank Arnesen var fyldt 19, inden han forlod Fremad Amager til fordel for Ajax, og som knap 19-årig havde Michael Laudrup kun spillet tre landskampe og var endnu ikke skiftet til udenlandsk fodbold. Den fire år ældre Nicklas Bendtner kom allerede som 16-årig til Arsenal, men var som knap 19-årig udlejet til Birmingham.Reelt er det af fortidens største danske navne kun Søren Lerby og Jon Dahl Tomasson, der matcher Christian Eriksen i tidlig udvikling. Lerby fik ligesom Eriksen debut for Ajax Amsterdam som 18-årig. Tomasson var knap 19, inden han blev en fast del af førsteholdet i Heerenveen. Men Lerby var 20 og Tomasson 21 år, da de fik debut på landsholdet. Eriksen var bare 18 ved sin debut i marts mod Østrig og er noteret for ni A-landskampe, og har allerede kampe i VM og Champions League på sit cv.Christian Eriksen fylder 19 år den 14. februar. (ni)