Bayern München - Fiorentina
Status: Van Gaals Bayern-maskine kører. Sydtyskerne har vundet alle sine seks kampe siden årsskiftet, og man har ikke tabt i 17 kampe i træk. I Bundesligaen er de nu med samme antal point som Leverkusen, og i europæisk sammenhæng har man gode minder fra seneste kamp, der bød på en 4-1-sejr over Juventus. Det går godt i alle tre turneringer for Bayern, der ikke har vundet en titel siden 2008. Anderledes skidt ser det ud for Fiorentina, der i weekenden nåede op på tre nederlag i træk. Italiernerne har nu spillet fem kampe uden sejr, ligger nummer 11 i Serie A, og må i øvrigt undvære Adrian Mutu, der har fået udvidet sin dopingstraf. De var mere eller mindre suveræne i efterårets gruppespil, men det bliver svært for italienerne at gå videre i denne omgang.Nøglespiller: Mark van Bommel er lederen på Bayerns succeshold, og han scorede endda i weekendens 3-1-sejr over Dortmund. Hollænderens arbejdsstyrke og lederegenskaber bliver vigtig mod Fiorentina.X-faktor: Bayern München har kun tabt én kamp på hjemmebane i denne sæson, nemlig til Bordeaux i november. I Bundesligaen er de ubesejrede hjemme, og vi skal tilbage til 2004 for at finde et italiensk hold, der vandt i München. Siden har hverken Juventus, Milan, Inter eller Fiorentina formået at vinde hos sydtyskerne, der så sent som i 2008 vandt 3-0 over onsdagens gæster fra Firenze. Viola vil forsøge at undgå et stort nederlag, så man kan klare ærterne på hjemmebane om to uger. Dom: Når Bayern har selvtillid, er de svære at stoppe. Derfor vinder de 2-0 og har dermed et godt udgangspunkt før returkampen.