VM

Irland vil udvide VM

Det irske landshold har ikke opgivet drømmen om en VM-plads. Nu kommer der et noget anderledes forslag.

Alle er enige om, at Thierry Henry havde hånd på bolden, da Wiliam Gallas headede Frankrig til VM. Siden har Irland forgæves anmodet om en omkamp, og nu kommer der et nyt forsøg på at få retfærdighed til den grønne ø.

Ifølge eb.dk har Irland nemlig anmodet FIFA om, at landsholdet alligevel skal med til VM. Ikke på bekostning af Frankrig, men som hold nummer 33.

- Vi modtog en delegation fra Irland og de var naturligvis meget utilfredse med det, der skete. De ved, at kampen ikke vil blive spillet om. Men de har, meget ydmygt, spurgt, om de ikke kan blive VM-hold nummer 33, sagde FIFA-præsident Sepp Blatter ved en konference mandag.

- Jeg kan ikke bekræfte, hvad der vil ske. Men i første omgang vil det blive debatteret.

Irlands forslag vil blive diskuteret i FIFA's eksekutivkomité onsdag, mens der er lodtrækning til slutrunden fredag.