Superliga

Wass og Randrup i intern kamp

Thomas Rasmussen kalder dem ”tvillingerne”. De blev holdkammerater allerede som miniputter. De har begge haft pladsen som højre back, som Anders Randrup ser ud til at få i foråret. Tipsbladet skruer tiden næste to år tilbage i tiden, da Wass og Randrup stillede op til dobbeltinterview.

De erkender, at de egentlig ikke havde regnet med, at Brøndby ville være så langt fremme i denne sæson:
Randrup:
”Jeg havde ikke forventet, at vi lå så godt. Det har krævet tilvænning
med ny træner, men der er store fremskridt at se synes jeg.”
Wass:
”Man håber og drømmer jo altid. Der var ikke nogen der havde regnet med
at ligge nummer et i efteråret, men nu kæmper vi for et mesterskab.”

Hvad har trænerskiftet i januar betydet for jer?

Wass: ”Vi har fået en masse nye idéer og ny inspiration fra Kent. Tom og Kent kan man ikke sammenligne...”

Randrup:
”De er begge af den gamle skole, men Kent er en yngre generation og ser
andre t  muligheder. Der har været en tilvænningsperiode, men når man
ser hans idéer, kan man se, at der er nogle rigtige ting i det. Han har
sagt, at der er nogle ting, som han kan se, at vi ikke har været så vant
til, men som han vil have, vi skal nu. Han ved, at det ikke sidder på
rygraden, og han bliver ved med at arbejde med det. Alle spillere får en
god behandling og får at vide, hvad han forventer af dem, så alle er
klar over, hvad de skal lave.”

Wass: ”For mig handler det om at
blive bedre defensivt. Der har jeg aldrig været den skarpeste kniv. Det
har jeg altid fået at vide af mine trænere, men Kent kommer med en masse
gode idéer og giver god inspiration.”

Randrup: ”Vi skal være bedre til at spille til vores kant i stedet for at søge at lægge bolde mod den dybe angriber.”

Wass: ”Han vil gerne have os ud i en masse en-mod-en og to-mod-to-situationer og få nogle flere gennembrud på kanten.”

Randrup:
”Der er meget mere småspil, det er ikke det gamle Brøndby-spil med høje
kanter. Det er mere kompakt og at vi skal spille os igennem. Det er et
anderledes spil, men jeg tror på, at det kan lykkes, og det har vi også
set i perioder af kampene.”

Wass: ”Kent har også indført mere
fightervilje, hvor der kæmpes til sidste minut. Under Tom havde vi
bolden meget mere, men nu står vi rigtig godt kompakt som mod OB, der
ikke havde en chance.”

”De prøver at få os til at sige noget ondt om hinanden”

træningsbanen forinden har Kent Nielsen haft fat i Anders Randrup, som
blev trukket til side og forklaret nogle ting. Som det til hver træning
sker for flere spillere, hvor Tom Køhlert mere var den iagttagende
træner, som valgte andre tidspunkter til at give sine vink til
spillerne.

Køhlert er nu så småt startet i sin ny funktion som
scout, hvor han bl.a. spejder efter de savnede spillende forsvarere i
dansk ungdomsfodbold. Det er ellers blevet lidt af et varemærke for
Brøndby, særligt efter Daniel Aggers store gennembrud, og det er også et
mantra for unglandstrænerne. Netop Brøndby har i de senere år leveret
rigtig mange fremadrettede backer og spillende stoppere til
unglandsholdene.

Wass: ”Vi har en offensiv stil, og det er
moderne at have gode, offensive backs. Brøndby er gode til at udvikle de
spillende forsvarerere.”

Randrup: ”Det er en filosofi, der går hele vejen gennem ungdomsrækkerne.”