Superliga

Randers: Flere angribere i kikkerten

Randers har solgt topscorer Yura Movsysian, regner med at hente en afløser inden transfervinduet lukker mandag og har flere muligheder

Randers har torsdag sagt farvel til topscorer Yura Movsisyan, der er solgt til den russiske klub FK Krasnodar.

Randers-direktør Jakob Nielsen glæder sig over salget, der har skæppet godt i klubkassen men er også godt klar over, at truppen nu mangler en angriber, der kan erstatte den farlige armener.

LÆS OGSÅ: Movsysian til Rusland

- Vi regner med at kunne hente en afløser inden transfervinduet lukker, men det er ikke sådan, vi er tæt på en underskrift lige nu, siger Jacob Nielsen til tipsbladet.dk.

- Vi har flere alternativer, som vi prøver af, men vi forventer, at der falder noget på plads i løbet af de næste fire dage.

LÆS OGSÅ: Rise: Et skifte nu virker sandsynligt

Tidligere på ugen har det været fremme, at Lyngbys Kim Aabech kunne være løsningen og at klubberne allerede ligger i forhandlinger om et skifte, men Jacob Nielsen ønsker ikke at kommentere på konkrete navne.

- Som sagt forventer vi at hente en angriber, men vi har en masse alternativer, som vi arbejder på.

Yura Movsysian fik scoret fem gange i efteråret.