Norsk TV 2: Brøndby-bud ventes accepteret
Foto: Getty Images
Superliga

Norsk TV 2: Brøndby-bud ventes accepteret

Brøndby IF har afgivet et bud på Ohi Omoijuanfo, som ventes at blive accepteret af Røde Stjerne, skriver norsk TV 2.

Brøndby IF har ifølge norsk TV 2 afgivet et bud på 7,5 millioner danske kroner for Røde Stjerne-angriberen Ohi Omoijuanfo - et tilsvarende beløb florerer i de serbiske medier denne lørdag.

TV 2 skriver videre, at Brøndbys bud ventes accepteret af den serbiske mesterklub, med mindre der sker noget uforudset.

Ohi Omoijuanfo scorede i sidste sæson 11 mål i 23 kampe for Røde Stjerne, men i denne sæson har han ikke udsigt til spilletid på det stærke, serbiske mandskab, og derfor spøger hans navn nu i Brøndby, hvor man i høj grad har brug for en angriber, der kan lave mål. Det kan Ohi Omoijuanfo, som i sidste sæson blev topscorer i Eliteserien med 27 mål for Molde.

Tidligere på sommeren forsøge Vålerenga at hente Brøndby-emnet, men de fik nej fra angriberen, der i øvrigt tidligere har været rygtet til FC Midtjylland.

Flere klubber end Brøndby lurer på Ohi Omoijuanfo, og det er nu i høj grad op til spilleren selv at finde ud af, om han vil til Danmark, eller om han satser på at lande et skifte til en større adresse.

Transfervinduet smækker i ved udgangen af august. 

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.