Superliga

Malmö afviser FCK's millionbud

Malmö vil ikke slippe Roland Nilsson til sommer

Tidligere i dag meddelte Malmö, at træner Roland Nilsson har afvist at forlænge sin kontrakt med de svenske mestre, der papir på Nilsson året ud. Han er dog et varmt emne i FCK, der mangler en træner allerede fra sommer - og de vil meget gerne have Nilsson allerede derfra.

Det vil Malmö dog ikke være med til.

Fotbollskanalen.se

skriver nu, at svenskerne har afvist et tilbud fra FCK på én million svenske kroner, der skulle løse Nilsson fra kontrakten fra sommer, hvor Ståle Solbakken forlader Danmark.

Selv vil Nilsson over for det svenske medie ikke bekræfte oplysningerne.

- Alt hvad jeg kan sige er, at jeg har kontrakt med Malmö resten af 2011, og jeg har ingen kommentarer til min fremtid derefter, siger Nilsson.

Ifølge svenskerne er Nilsson allerede blevet enig med FCK om en kontrakt, der ligger klar, så snart han er fri af de svenske mestre.