Superliga

FCK præsenterer ny cheftræner til foråret

FCK forventer at præsentere Ståle Solbakkens afløser til foråret.

Når denne sæson går på hæld i maj måned, gør Ståle Solbakkens tid som cheftræner i FC København det også. Nordmanden skal fra årsskiftet stå i spidsen for det norske landshold.

Det betyder, at de danske mestre skal ud og finde en ny mand til at svinge pisken hos løveflokken, og FC København har nu sat en deadline for hvornår, at vedkommende skal være fundet.

- Vi holder fast i den målsætning, vi hele tiden har haft: At præsentere en ny cheftræner midt på foråret, siger FCKs sportsdirektør, Carsten V. Jensen, til DR Sporten.

Flere dygtige trænere er i medierne blevet kædet sammen med det snart ledige FCK-job. Blandt andet Malmö FFs svenske mestertræner Roland Nilsson.