Video : Tipsbladet
Serie A

Tester dansk supertalent på helt ny position

Patrick Dorgu spillede på en noget uvant position i en træningskamp mod Galatasaray.

Han har efterhånden spillet en håndfuld positioner i Lecce, Patrick Dorgu.

Den unge dansker, der som udgangspunkt spiller på venstre back, blev rykket længere og længere frem i den foregående sæson, hvor han fik spilletid på både venstre og højre flanke. 

Og nu er han så vendt tilbage til bagerste geled - men ikke på sin vante venstre dør. 

I en testkamp mod Galatasaray i onsdags startede Dorgu nemlig inde som midterstopper. 

Og det blev da også tydeligt, at det ikke var danskerens helt vante position. 

Dorgu lavede nemlig en afleveringsfejl i opbygningsspillet, der endte med, at Galatasarays Hakim Ziyech kunne smide bolden i målet. 

Patrick Dorgu kom tl Lecce i sommeren 2022 fra FC Nordsjælland og har sidenhen spillet 34 kampe for Serie A-klubbens førstehold.