Der vil nok ikke være særlig mange dage frem til sommer, hvor Patrick Dorgu ikke finder et nyt rygte om sin fremtid, når han læser fodboldnyheder.
For danskerens navn på transfermarkedet er brandvarmt, og meget peger mod et sommerskifte for venstrebacken.
Adskillige store klubber meldes interesseret, heriblandt AC Milan, og nu lader det til, at netop AC Milans interesse går et skridt videre.
Får ifølge Fichajes skulle AC Milan være indstillet på at smide ti millioner euro afsted til Lecce for Dorgus underskrift. Omvendt skal de nok ikke gøre sig alt for store forventninger, hvis det er deres endelige bud. Som nævnt er Dorgu eftertragtet, og tidligere har der været meldinger om, at Lecce nærmest krævede det dobbelte.
AC Milan skulle efter sigende være på jagt efter en venstre back, som kan konkurrere med Theo Hernandez. Her er de faldet pladask for Dorgu, der med sine 19 år på bagen også har masser af udviklingspotentiale. At han samtidig har vist, at han sagtens kan følge med i Serie A er blot et yderligere plus.
Af disse grunde bliver lørdagens kamp mellem Dorgus Lecce og netop AC Milan rigtig interessant. Her vil storklubben have mulighed for at se ham fra nærmeste hold, og hvem ved, hvad en brandkamp fra Dorgus side af kan medføre?
Kampen starter klokken 15.