Det er ikke til at se på Jesper Lindstrøms smil, at det kniber med spilletid i Napoli.
Sådan lyder vurderingen fra mediet Areanapoli, der kalder danskeren et forbillede for alle.
- Lindstrøm smiler altid på trods af at han altid bliver bænket, og i anledning af Zerbins mål skreg han sin glæde ud, som om det var ham, der havde scoret. Hans begejstring efter målet skal være et eksempel for alle.
Alessio Zerbin blev den 29. december mod Monza foretrukket fremfor netop Jesper Lindstrøm, der måtte se til fra bænken.
Torsdag aften blev danskeren dog kastet for løverne før Zerbin. Alligevel nåede danskerens konkurrent, at score to mål i de sidste ti minutter, men det holdte altså ikke Lindstrøm fra at juble begejstret sammen med konkurrenten om spilletid.
Napolis næste opgave er mod Gustav Isaksens Lazio den 28. januar, og her skal det altså blive spændende at se, om det bliver Jesper Lindstrøm eller Alessio Zerbin, der står skarpest i billedet.