Den danske kantspiller Gustav Isaksen var fredag med i en kamp, som han nok ikke lige glemmer i den kommende tid. Og denne gang skyldes det ikke store præstationer, men derimod tre røde kort i opgøret mellem Lazio og Milan.
Alle tre gik til Lazio - hvor Isaksen selv slap for at modtage kort. Det er dagen efter nu blevet fortalt, at dommer Marco Di Bello selv risikerer at få en måneds karantæne fra at dømme kampe.
Det skriver den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
Her bliver der peget på, at dommerudvælger Gianluca Rocchi var så lidt imponeret over Di Bellos arbejde i opgøret, at det eneste, han fik dømt korrekt, var et manglende straffespark efter en duel mellem Mike Maignan og Valentin Castellanos.
Endvidere mener Rocchi ifølge avisen, at kampens dommer lavede fejl samtlige andre steder i kampen, som blandt andet tæller de tre røde kort, generel håndtering af frispark samt følelser.
Det er desuden ikke første gang, at Di Bello løber ind i en pause. Det gjorde han også tilbage i august efter opgøret mellem Juventus og Bologna.
De tre røde kort blev endvidere givet til Luca Pellegrini, Adam Marusic og Matteo Guendouzi. De to sidste kom dybt inde i overtiden, mens det første var efter 57 minutters spil.