Superliga

Utaka vil til England

Der er interesse fra flere store ligaern, men Peter Utake drømmer om engelsk fodbold.

Som tipsbladet.dk kunne fortælle i sidste uge, er interessen stor for OB's topscorer Peter Utaka. Både hold fra Frankrig, Tyskland og England er ude efter nigerianeren. Selv vil han dog helst til den britiske ø.

- Den interesse, der er fra England, afhænger af, om Peter kan få sin arbejdstilladelse. I øjeblikket venter vi på, at hans belgiske pas skal komme, og det gør det nok i starten af det nye år, siger Utakas agent Sascha Günter til tipsbladet.dk.

- England er meget interessant for os, for Peter vil rigtig gerne til den liga. Engelsk fodbold er et af hans ønsker.

De engelske regler gør det svært for fodboldsspillere udenfor EU, at få arbejdstilladelse i landet. Det hjælper dog med et europæisk pas, eller hvis man er fast mand på sit landshold.