Superliga

Thorvaldsson var på vej til Silkeborg

Esbjergs islandske angriber Gunnar Heidar Thorvaldsson var på vej mod Troels Bech og Silkeborg, inden han blev udlejet til Reading.

Gunnar Heidar Thorvaldsson blev ved årsskiftet udlejet fra Esbjerg til Reading. Den islandske angriber havde det svært under Ove Pedersen, hvor han ikke var blandt favoritterne til startopstillingen. Pedersen forgænger - Troels Bech - havde et bedre øje til Thorvaldsson, og begejstringen var gengældt. Derfor kunne islændingen have havnet i Midtjylland og Silkeborg frem for engelske Reading.

- Det første halve år i Danmark havde jeg en fantastisk træner i Troels Bech, som jeg spillede under fra start. Jeg ville gerne spille under ham igen og talte også om at tage til Silkeborg, hvor jeg kunne spille for Troels. Han havde jo bare Rajko (Lekic red.) og Jesper Bech, der har gjort det godt i efteråret, så det blev ikke til noget, fortæller Gunnar Heidar Thorvaldsson til tipsbladet.dk.

Den 27-årige islænding nåede 22 kampe for Esbjerg. Han er udlejet til Reading frem til sommer, hvor englænderne har en købsklausul på ham.