Superliga

Onyszko: Raska meget bedre end mig

Arek Onyszko er ikke bekymret for, at der bliver gennemtræk i FCM-målet efter hans fyring. Han roser reserven Martin Raska.

En fyring. Det var, hvad Arek Onyszko fik stukket i hånden i mandags, da FC Midtjylland blev bekendt med Arek Onyszkos ytringer i bogen "Fucking Polak", men Onyszko er nu ikke nervøs for, at hans fyring forværrer FC Midtjyllands defensive muligheder.

Onyszko ser ikke, at der er en reel kamp mellem reserverne Martin Raska og Jonas Lössl.

- Det bliver Martin Raska. Og der bliver slet ikke nogen forskel at mærke, for han er en helt fantastisk målmand. Til mange træninger synes jeg, at han var meget bedre end mig, siger Onyszko til sporten.dk.

FC Midtjyllands spiller første kamp uden Onyszko på søndag hjemme mod bundproppen Randers.