Superliga

OB fik tre point til sidst

Peter Utaka reddede endnu engang OB, da han scorede til 1-0 kort før tid.

Mandag aften tog SAS-ligaens nummer et imod SAS-ligaens nummer 12. Mange havde forventet at OB ville smadre HB Køge, men sådan blev det ikke. Så langt fra endda.

HB Køge kom med en ren forsvarsmur og den løb OB direkte ind i. OB sad på alt spillet og havde utallige chancer hele kampen igennem.

I første halvleg var de to hold meget lige de første 25 minutter, men efter det, så tog OB spillerne den op i et andet gear og her kunne HB Køge ikke følge med længere.

Det var derfor et groggy HB Køge som gik til pause. Stillingen var dog forsat 0-0, på trods af at OB var massivt dominerende.

I starten af anden halvleg kom der lidt drammatik i kampen, da HB Køges T.G Christensen blev udvist, efter en klokkeklar nødbremse af Caca.

Efter denne udvisning sad OB på alt i kampen, men ind ville bolden bare ikke. Demba Nyren blev sendt på banen i en offensiv indskiftning og det hjalp.

Efter mange chancer kom forløsningen i kampens sidste minutter og her gjorde Peter Utaka det til 1-0. Efter et indlæg fra højre side af Demba Nyren, svigtede HB Køges opdækning og så udnyttede Peter Utaka chancen.

Det blev også kampens resultat og OB har dermed sikret sig at overvintre på SAS-ligaens førsteplads, en runde før tid.