Superliga

Lynge: Dækket af på venstreback

AaB er dækket af på venstrebacken, siger Lynge Jakobsen, der ikke vil kommentere konkret på Martin Pedersen.

Tidligere i dag kunne Tipsbladet.dk fortælle, at Vejle-spilleren Martin Pedersen drømmer om komme hjem til AaB. Venstrebacken har højere ambitioner end 1. division, og derfor har Vejle givet ham lov til at finde en ny klub.

AaB's sportsdirektør Lynge Jakobsen er dog ikke interesseret i at gengælde kærligheden.

- Det vil jeg ikke kommentere på. Men jeg vil sige så meget, at vi er dækket af på venstreback med Michael Jakobsen og Dennis Marshall, siger Lynge Jakobsen til Tipsbladet.dk.

Om det betyder, at Michael Jakobsen ikke skal sælges, eller om Dennis Marshall er fremtidens mand, melder historien ikke noget om.