Superliga

Lars O.: Nøjagtig så svært som forventet

OB vandt 1-0 over HB Køge, og Lars Olsen var efter kamp meget tilfreds med sejren. Men der var også ting, som træneren ikke var så tilfreds med.

Efter en tæt kamp, hvor OB længe jagtede det vigtige sejrsmål mod HB Køge, lykkedes det OB at vinde 1-0 og dermed cementere førstepladsen i SAS Ligaen. Efter kampen var Lars Olsen tilfreds med sejren.

- Det blev en hård kamp på en tung bane, som har taget mange kræfter på begge hold. Kampen startede meget frem og tilbage, og HB Køge gjorde det nøjagtigt så svært som forventet, sagde Lars Olsen på det efterfølgende pressemøde på Fionia Park.

- Halvvejs i første halvleg tiltvinger vi os overtaget, og vi er dygtige til at generobre boldene tidligt. Men vi kommer ikke til de store chancer. Efter udvisningen i starten af anden halvleg bliver det spil til et mål, og jeg er meget tilfreds med den energi og vilje, som spillerne viser til at afgøre kampen. Til gengæld kan vi ikke være tilfredse med spillet i deres felt, hvor vi ikke er skarpe nok. Men vi er mere end lykkelige over at vinde 1-0, løs det fra Olsen, der også så frem til næste weekends topkamp mod FCK.

- For et par måneder siden var vi uheldige med at spille uafgjort mod FCK. Der skulle vi nok have vundet. Men nu glæder vi os over denne sejr, og så ser vi fremad mod FCK imorgen, og der skal ikke være nogen tvivl om, at vi vil gå efter sejren. Selvfølgelig er der kæmpe forskel på at være et enkelt point foran eller være syv point foran, sagde Lars Olsen.

LÆS OGSÅ: OB fik tre point til sidst