Superliga

Kent N: Godt dækket ind

Når Brøndbykeeper Stephan Andersen i den kommende uge skal opereres i skulderen, håber man i klubben, at have ham klar til forårssæsonen start i marts. Sker det ikke, mener Kent Nielsen, at Brønby alligevel er godt dækket ind på målmandspladsen.

Tidligere i dag kom det frem, at Stephan Andersen ikke kommer med, når ligalandsholdet drager til Thailand. Skulderskaden der har drillet Brønbykeeperen det meste af efterårssæsonen også, er ikke blevet bedre i vinterpausen, så en operation er derfor uundgåelig. Det er imidlertid ikke noget der får Brønbytræner Kent Nielsen til at sove uroligt om natten.

- Heldigvis er vi godt dækket ind på pladsen, hvilket Michael Tørnes til fulde beviste med sine præstationer i de kampe han fik i efteråret, så på den led er jeg ikke urolig. Hvis det skulle vise sig, at Stephan ikke er helt klar til sæsonstart, har vi en rigtig dygtig keeper til at varetage opgaven, siger Nielsen til klubbens hjemmeside.

Som tredjemålmand har Brøndby enten målmandstræneren Morten Cramer eller den unge Michael Falkesgaard.