Superliga

Gislason tæt på Brøndby-exit

Når Brøndby drager til Spanien på træningslejr, er det uden islændingen Gislason, der arbejder på at finde ny klub.

Brøndby og Stefan Gislason er for længst blevet enige om, at samarbejdet ikke skal fortsætte. Men islændingen har endnu ikke fundet nogle klubber, at spille for i dette transfervindue. Der er dog stadig chancer for at komme til Norge og Sverige, og de muligheder vil Gislason nu opsøge. Derfor tager han ikke med Brøndby til Spanien.

- Vi er indforstået med, at Stefan ønsker at fortsætte karrieren et andet sted, og derfor er det logisk, at han bliver hjemme, hvis der skulle åbne sig en mulighed for ham i udlandet, siger træner Kent Nielsen til B.T.

Gislason er senest blevet sat i forbindelse med norske Viking, men ingen forhandlinger er gået i gang endnu.