Anmeldelse: Formanden - historien om Per Bjerregaard og Brøndby IF

Har man sagt B, må man også sige B - nærmere bestemt Brøndby og Bjerregaard. Det står helt tydeligt efter endt læsning af Jens »Jam« Rasmussens Per Bjerregaard-bog, »Formanden - En biografi om Per Bjerregaard og Brøndby IF«, der strækker sig over to bind og 589 sider.

Lige fra fusionen i 1964 mellem Brøndbyøster og Brøndbyvester og til år 2009 har Per Bjerregaard spillet en altafgørende rolle i Brøndby IF, og han gør det stadig den i dag i dag, selvom kontoret er blevet gemt lidt væk fra klubbens administration.

Jens »Jam« Rasmussen har været grundig i sin research. Vi starter helt tilbage i 1940'ernes Randers, hvor Bjerregaard fødes, og det er faktisk i de indledende afsnit om hans barn- og ungdom, at vi lærer mest om personen Per Bjerregaard. Vi hører om hans tvivl på egne evner og derfor indædte stræben som lægestuderende, vi hører, hvordan det var at være en ung jyde i starttressernes København - og så hører vi i øvrigt også, hvordan piger, som hos de fleste teenagedrenge, tilsyneladende var noget, som den unge Bjerregaard gik meget op i.
Desværre går det personlige lidt af fortællingen senere hen i bøgerne, hvor det i langt højere grad kommer til at handle om »Brøndby-formanden« i stedet for »Per Bjerregaard«. Det er, som undertitlen også lægger op til, i lige så høj grad en bog om Brøndby IF som om manden bagved. Der er dog stadig punkter i bogen, hvor vi kommer meget tæt på hovedpersonen. Tag fx dette citat:

»Jeg har sgu været meget skuffet over at opdage, hvor kort snor jeg havde. Hvor hurtigt det blev glemt, at jeg var klubmand, og at jeg derfor bare var en skid, der sad og tænkte på mig selv. En magtsyg stodder, som skulle have anbragt sin søn i en stilling i klubben, og hvis søn i øvrigt bare var dum og dårligt begavet (...) Det fik mig til at gå hjem på Staudevej og tænke: 'fy for fanden, nu har du gået der som en idealist og aldrig tænkt på, om der var nogen penge i det her, eller om du kunne have tjent bedre penge andre steder.' Var det virkelig det hele værd?«

Bogens største problem er nok det, at Bjerregaards historie hænger så tæt sammen med Brøndbys. Der skal faktisk mere til end 600 sider til, hvis man skal have det hele med i de detaljer, som klubben fortjener. Fx bruges der kun få sider i slutningen af bind 1 på at fortælle om klubbens til dato eneste Champions League-deltagelse, og det er synd, når det gennem bøgerne bliver tydeliggjort, hvor meget europæisk succes har betydet for klubben. Det er også ærgerligt, eftersom Jens »Jam« Rasmussen flere steder viser, at han evner at fortælle de gode historier, som de fortjener. Det sker blandt andet i forbindelse med den legendariske 1-0 sejr på Anfield Road i 1995, hvor vi hører om sekunderne omkring Dan Eggens hovedstødsmål fra målscoreren selv og fra klubbens nuværende bestyrelsesmedlem Finn Andersen, der overværede kampen sammen med Per Bjerregaard.
Ligeledes får vi serveret nogle fede detaljer om, at daværende cheftræner Ebbe Skovdahl hjalp med at sætte reklameskilte op på taget af Brøndby Stadion iført sit gamle tømrertøj og at det højt besungne begreb »Europa Cup-erfaring« blandt andet dækker over, at man ved, at hvis der er sengegærde et hotel, er sengene kun 185 centimeter, hvilket resulterer i dårlig nattesøvn for en eventuel garderhøj midterforsvarer.

Jens »Jam« Rasmussen er Brøndby-mand, hvilket han ikke lægger skjul på, men det er ikke et problem, hvis man formår at holde objektiviteten, som jeg synes, forfatteren lykkes med i denne bog. Dog kunne man godt tænke sig at høre lidt mere fra dem, der i tidens løb er stået i opposition til Bjerregaard, fx tidligere formand Torben Røsler, men man må gå ud fra, det er blevet forsøgt.

Alt i alt er »Formanden« en anbefalelsesværdig bog. Der er lagt tid og omtanke i bogen for at fortælle om hele forløbet, selvom det også betyder, at nogle dele bliver en anelse sammenpresset. Det er svært at kritisere en bog på 600 sider for at være for kortfattet, men der er flere ting, der fortjener en uddybning, men som ikke får det. Det bliver til tre store stjerner, for pengene er bestemt ikke spildt, hvis man investerer i bogen. Tværtimod giver den et godt overblik over Per Bjerregaards tid i Brøndby, og så er det interessant at læse om de sidste tre-fire års kaotiske tid på Vestegnen - en periode, der næsten fortjener en bog for sig selv.

Bedømmelse: Tre ud af seks stjerner