Premier League

Sensationelt Newcastle-comeback mod Arsenal

Kampen mellem Newcastle og Arsenal var som nat og dag. 4-0 i pausen. 4-4 blev slutresultatet.

Det skulle ikke kun være FC Köln, der leverede et flot comeback denne eftermiddag mod FC Bayern. På den anden side af Den engelske kanal lykkedes det Newcastle med Løvenkrands i startopstillingen helt exceptionelt at vende 4-0 til 4-4 mod Arsenal.

Efter blot to minutter formåede hurtige Theo Walcott at bringe sit hold foran med 1-0, og to minutter gjorde Djourou det til 2-0 på et flot frispark. Og efter blot ti minutters spil lignede Arsenal et hold der cementerede sejren, da Robin van Persie midt i feltet gjorde det til 3-0 og et kvarter senere til 4-0.

Da Abou Diaby ti minutter inde i anden halvleg måtte gå tidligt i bad efter direkte rødt, så Newcastle måske et spinkel håb forude. Vi skulle dog frem til 67. minut, før Newcastle kom på tavlen, da Joey Barton scorede fra ellevemeterpletten.

Leon Best gjorde det til 2-4 inden hjemmeholdet igen fik tilkendt en straffespark, som Joey Barton bragte sit hold alvorligt tilbage i kampen på. Det helt vanvittige og sensationelle comeback sikrede Cheik Tioté, da han med flot langskud bragte balance i regnskabet.