Christian Eriksen udtalte i sommer, at han ville prøve noget nyt. Danskeren er dog stadig at finde i Tottenham, der for nylig har fået ny manager i Jose Mourinho.
Den erfarne manager udtalte forud for Tottenhams ude sejr over West Ham, at han ville finde ud af, hvor Christian Eriksens hjerte og hoved var, inden han vidste, hvordan han ville bruge ham.
Til sidst i lørdagens kamp skiftede Mourinho så Christian Eriksen ind, og det er et godt tegn, mener landsholdets kommende assistent-træner, Morten Wieghorst.
- Det tror jeg, er meget ærligt svaret af Mourinho. Han er nødt til at finde ud af, om Christian Eriksen. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis han er der ind til sæsonafslutning, så er han der 100 procent. Det at han skifter ham ind der, tror jeg siger en hel masse. Han kunne lige så godt skifte Giovani Lo Celso ind, Morten Wieghorst.
Morten Wieghorst ser heller ikke Mourinhos 4-2-3-1-opstilling som et problem for Christian Eriksen.
- Christian har spillet mange gange i siden, hvor han så går ind ad, især til højre, men han kan sagtens også spille til venstre. Han kan dække alle tre pladser. Jeg tror mere, at det er et spørgsmål om, at manageren skal stole på, at han er der 100 procent, Morten Wieghorst.
Se hele interviewet i videoen over artiklen