Premier League

John Terry reddede Chelsea

Den udskældte anfører svarede igen på den seneste tids kritik af hans opførsel uden for banen ved at blive matchvinder for Chelsea.

Først blev han anklaget for sort arbejde. Senest er han blevet afsløret i at have en affære med en holdkammerats kone. I dag svarede John Terry igen ved at blive matchvinder for Chelsea i kampen mod Burnley.

Læs også: John Terry afsløret med holdkammerats kone
Læs også: John Terry beskyldes for sort arbejde

Chelsea bragte sig helt efter planen foran ved Anelka i det 27. minut, og den stilling holdte til pausen. Fem ninutter efter pausen udlignede Burnleys Steven Fletcher, og det så længe ud til at Burnley skulle tage det ene point.

Men John Terry ville det anderledes. I det 83. minut omsatte han en aflevering fra Frank Lampard til vindermålet. Chelsea bevarer således sit forspring i Premier League, inden Arsenal og Manchester United i morgen afgører, hvem der skal være hovedudfordrer.