Premier League

Bendtner-birolle i ny Nike-reklame

Cesc Fabregas gør forarbejdet, men det er Nicklas Bendtner, der har sidste fod på bolden i Nikes nyeste fodboldreklame

Nicklas Bendtner er i gang med at udvikle sig til et stort navn på den internationale fodboldscene, og blåstemplingen kommer fra Nikes marketingsafdeling. Bendtner har længe været i stald hos den amerikanske sportsudstyrsgigant (de lyserøde støvler...), og nu begynder han så at spille en rolle i deres reklamefilm.

Filmens hovedperson er Arsenal-kaptajnen Cesc Fabregas, der giver den som analytisk James Bond-skurk, der leder efter en kumpan til at gøre, hvad der skal gøres. Han ender med at vælge Nicklas Bendtner til at udføre opgaven: At score mål på Fabregas' oplæg. Om Bendtner leverer, kan du se i nedenstående film.