Generelle

Trænerskifte på vej i Stuttgart

Efter gårsdagens nederlag hjemme mod Sevilla er Markus Babbel stærkt svækkrt som træner, mener klublegende.

VfB Stuttgart ligger med otte point for ni kampe på en håbløs 13. plads i Bundesligaen, og i Champions League går det ikke mget bedre. Igår tabte Stuttgart og træner Markus Babbel med 1-3 til Sevilla.

Klublegenden Karlheinz Förster, der fra 1977 til 1986 spillede 272 kampe for Stuttgart, forudser i hvert fald, at Markus Babbel går en svær tid i møde.

- Med hvert nederlag bliver Babbels position mere og mere svækket, mener klubmanden Förster, der ifølge Bild stadig har noget at skulle have sagt i klubben.

Babbel blev ansat i Stuttgart i november sidste år, og han førte klubben til en tredjeplads i Bundesligaen i sidste sæson, men det resultat kan Babbel snart ikke ride videre på, og Babbel skal formentlig vinde i weekenden ude over Hannover 96, hvis han vil beholde sit job.