Generelle

SAS Liga er ikke for blebørn

Hans Bjerg Pedersen mener ikke at hans gamle klub Lyngby har en chance i superligaen med den nuværende struktur

Tidligere formand for Divisionsforeningen Hans Bjerg Pedersen mener ikke, at det ny strukturforslag med slutspil for det otte bedste i SAS Ligaen har slagside og at der bliver for megen fokus på de bedste.

- Det er et kapitalistisk foretagende for børsnoterede selskaber. Der er ikke penge til at være sociale, siger den gamle Lyngby-boss til Tipsbladet.

Hans Bjerg Pedersen har ellers før talt imod indførelse af "slutspilfnadder", men han mener at den foreståede model vil gavne dansk fodbold:

- Der er forskel på slutspil, og her er tale om en turnering over et halvt år. Det finder jeg en ganske naturlig løsning for at undgå at den bedste række kun består af 6-8 hold. Intensiteten vil blive skærpet for de bedste, som spiller om DM, samtidig med at holdene i 1. division for en bedre chance for at akklimatisere sig. Det er formålsløst at et hold, der rykker op fra 1. division får 10 point i en sæson i den bedste række. Sådan ville det gå for min egen klub Lyngby, der ville ryge ud igen sådan, da holdet nu kun består af blebørn, lyder det fra Bjerg Pedersen.

Læs mere om strukturforslagene i Tipsbladet Update.

 

Tipsbladet udkommer hver tirsdag og fredag.