Generelle

Roberto Carlos til Dagestan

Den 37-årige brasilianske venstre back Roberto Carlos har sagt farvel til Corinthians og skrevet kontrakt med Anjzi Makhatsjkala - en nyrig klub i den russiske provins Dagestan.

Det var ventet, at Roberto Carlos ville slutte sin karriere i den brasilianske liga, da han skrev kontrakt med Corinthians sidste år, men efter han blev truet af nogle fans efter Copa Libertadores-nederlaget til Tolima, bad Carlos om en fri transfer.

Nu er Carlos imidlertid skiftet til en anden klub, hvor det også kan vise sig at være farligt at opholde sig. Anjzi Makhatsjkala er nemlig de næste toethalvt år Roberto Carlos' klub.

Makhatsjkala ligger i den russiske Dagestan-provins, der grænser op til det uroplagede Tjetjenien. Anjzi Makhatsjkala ejes af den stenrige russer Suleyman Kerimov, der vil bygge sin klub op til at blive én af de største i den russiske liga.

Klubben endte i sidste sæson på den russiske ligas 11. plads.