Generelle

Christian Poulsen: Det er lidt vildt

Christian Poulsens stædighed lønnede sig. Den danske midtbanestyrmand er atter inde i varmen i Juventus.

Det lignede ellers et karriereselvmord, da Poulsen i sommer takkede nej til adskillige bejlere og insisterede på at kæmpe sin chance i Juventus - med udsigt til en birolle som bænkevarmer. Men danskeren har kæmpet sig tilbage på holdkortet hos de zebrastribede under den nye træner Ciro Ferrara.

- Det er lidt vildt, det må jeg indrømme. Jeg får mere spilletid end jeg turde drømme om, da det så sortest ud i sommer. Der var perioder, hvor jeg tænkte, at jeg havde spillet min sidste kamp for Juventus, siger han til sporten.dk.

- Luften er renset. Den turbulens der var i sommer, var et anliggende mellem klubben og mig og havde ikke noget med træneren at gøre.