Europa League

Porto-træner: Fantastiske Falcao

Andres Villas-Boas var naturligvis godt tilfreds med Falcaos indsats i 5-1 sejren over Villareal.

Efter en halv skidt første halvleg vendte Porto tingene på hovedet og scorede hele fem gange i anden halvleg i Europa League semifinalen mod Villareal.

Fire af disse mål stod Falcao for, og på det efterfølgende pressemøde var Porto træner Andres Villas-Boas også fuld af lovord over for sin angriber.

- Falcao er fantastisk, præcis som resten af holdet. Men selv om han er en fantastisk målscorer, bliver jeg nødt til at fremhæve alle spilleres optræden.

Med 5-1 sejren har Porto mere end blot det ene ben i finalen, selvom Andres Villa-Boas efter kampen ikke ville afskrive Villareals chancer for at levere overraskelsen i Spanien.

- Vi skal holde begge ben på jorden, for Villareal vil fortsat drømme om finalen, men det var et godt, første skridt på vejen.

Sidst Porto var i finalen i Europa League, eller UEFA-cuppen som det hed dengang, var i 2003, hvor holdet besejrede Celtic under ledelse af den nuværende Real Madrid-træner Mourinho.