Landshold

Jon Dahl er ude

Danmark må undvære topscoreren imod Sverige. Til gengæld er Martin Bergvold og Anders Møller Christensen med i truppen.

Beslutningen blev udsat fra fredag til søndag formiddag, men lige lidt hjalp det. Landsholdets topscorer, Jon Dahl Tomasson, bliver ikke klar til den nervepirrende landskamp næste lørdag mod Sverige.

Stærke kræfter i form af tidligere fysioterapeut, Kim Christensen, og den tidligere læge, Mogens Kreutzfeldt, har ellers arbejdet på sagen, men desværre uden held.

Til gengæld er der blevet plads til OB-forsvareren Anders Møller Christensen samt Martin Bergvold.

- Det er selvfølgeligt dejligt, og det er overraskende, selv om jeg naturligvis havde håbet på det. Det er første gang, jeg bliver udtaget, så det er rigtigt stort for mig, siger den mulige debutant fra italienske Livorno til DBU's officielle hjemmeside.

Læs mere om det danske landsholds kamp mod Sverige ved at klikke her.