Landshold

Brøndby sendt ud af pokalen i Vejle

Det blev højst overraskende til et 1-0 nederlag og pokalexit, da Brøndby besøgte Vejle i pokalturneringens ottendedelsfinalen

Vejle startede kampen klart bedst, og det var fuldt fortjent, at Eduardo Delani efter otte minutters spil kunne heade et fint indlæg fra Adeshina Lawal i nettet. Samme Lawal ramte senere i halvlegen overliggeren efter at lave tunnel på Anders Randrup. Der var også gode muligheder til Thomas Rasmussen og Mike Jensen, men generelt var Brøndby på hælene.

I anden halvleg kom Brøndby bedre med efter en indskiftning af Morten Duncan Rasmussen, men Vejle havde store chancer og burde have lukket kampen ved Adeshina Lawal og Ibrahim Salou, der begge voldte Brøndby-forsvaret store problemer igennem hele kampen. Brøndby havde dog masser af chancer for en udligning, men Jimmy Nielsen var hjemmeholdet en god mand.

Med sejren er Vejle klar til kvartfinalerne, der spilles til foråret.