Bundesliga

Agent angriber Wolfsburg

Thomas Kahlenbergs agent, Per Steffensen, raser mod Wolfsburg og mener, at de lyver i sagen om danskeren.

Danske Thomas Kahlenberg er blevet suspenderet fra Wolfsburgs trup på grund af manglende engagement. Sådan lyder klubbens postulat, men ifølge Kahlenbergs FIFA-agent, Per Steffensen, er den udmelding noget vås.

- Lad mig først understrege, at det er direkte usandt, når Wolfsburg påstår, at Thomas ikke er 100 procent engageret og dedikeret til sin arbejdsgiver. At hævde det modsatte er et forsøg på karaktermord på en yderst korrekt og topprofessionel spiller, siger Steffensen til Sporten.dk.

Det er klubbens nye cheftræner, Pierre Littbarski, der har valgt at suspendere danskeren samt Alexander Madlung.

- Jeg har sagt til dem og hele holdet, at vi i vores situation nu kun kan bruge spillere, der giver sig 100 %, og den følelse har jeg ikke fået af de to spillere, siger Littbarski til Kicker.

Landsholdet assistenttræner, Peter Bonde, har rådet Kahlenberg til at skifte klub hurtigst muligt, men da vinterens transfervindue næste kun lige er lukket, bliver danskeren nødt til at vente til sommer.