Det er fredag. Det betyder der går to dage, før du skal have skal have trist frokost på arbejde igen.
I dag blev der trukket lod til semifinalerne i de to europæiske turneringer.
I UEFA Cup’en skal Basel møde Chelsea, og Fenerbache skal møde Benfica. Ikke vanvittigt ophidsende kampe. Men vi hepper naturligvis på vores gamle favorit Alexander Frei og Basel. Frei har engang scoret 7.9 på Nestor-skalaen. Hvilket næsten kun overgås af Gud (Hernan Crespo red.) og Adriano anno 2005.
Apropos Gud så er der dukket en historie op om, at Crespo var ved at skifte til Juventus allerede tilbage i 1995. Var Crespo skiftet til Juventus, så var han ikke blevet vores Gud. Gud ske tak og lov for det. Den nævnte scout og tidligere Juve-bomber Omar Sivori der talte Marcello Lippi, Luciano Moggi og venner fra skiftet lever ikke mere. Han døde af kræft tilbage i 2005.
Føromtalte Alexander Frei var også i Dortmund engang. Med ret pæn succes. 34 mål i 74 kampe. Skaderne spolerede en stor del af opholdet, og så kom Lucas Barrios, og så kom Robert Lewandowski. Barrios er i Kina under Marcello Lippi, og nu er det så Lewandowskis tur til, at forlade Dortmund. Lewandowskis afløser skulle så være Alvaro Negredo for €18 mio. Det er måske ikke den bedste løsning. Negredo er også en stor og stærk, der kan lidt af hvert, og har en nogenlunde speed. Men Lewandowskis løb uden bold bliver meget svære at undvære. Derudover er der den sædvanlige udfordring med sprog- og kulturforskellige, selvom både Raul og senest Gladbachs Alvaro Dominguez faldt til i Tyskland. Der må være bedre løsninger.
Tyskland kan også meget vel blive David Ousteds næste destination. Ousted forlader nemlig Randers på en fri transfer til sommer. Der er som nævnt i artiklen flere lande og muligheder. Bundesligaen er måske en anelse for højt, men 2. Bundesliga kunne sagtens være en mulighed for David Ousted, ligesom det har været for mange andre Superliga-profiler. Holland er også en glimrende ide, lidt ala. Kevin Stuhr-Ellegaard i Heerenveen, selvom han ikke fik den lykkeligste slutning dernede. Når Ousted så er færdig i Tyskland eller Holland om nogle år, så kan han passende vende hjem til Brøndby, og slutte cirklen.
En anden målmand der måske, måske ikke, bør finde sig en ny klub i udlandet, er FC Nordsjællands Jesper Hansen med det imponerende hår. Tidligere var flere italienske klubber sat i forbindelse med Jesper Hansen (Måske zappede de tilfældigvis over på en Juventus-kamp), men interessen er måske kølnet lidt, ligesom det bestemt ikke er et must for Jesper Hansen. De samme lande som er en mulighed og godt match for Ousted, gælder også for Jesper Hansen. Måske med undtagelse af England og Championship. For et par år siden sad vi tit og lukkede øjnene, når Jesper Hansen bevægede sig ud i feltet, men der er sket en rivende udvikling, og kan Jesper Hansen holde kadence, så vil der være fine bud. Og så får han råd til alle de føntørrer, han kunne ønske sig.
Dagens retromål.
Frei’kt lavet.
Vi tales ved. Hav en god weekend.
MLK