OB trynede Vejle
OB var klart bedst og kom foran efter tyve minutter, da Jonas Borring blev fældet i straffesparksfeltet, og Chris Sørensen (billedet) scorede fra 11 meter-pletten. Fem minutter senere øgede Jonas Borring selv til 2-0, og det var også stillingen ved pausen.
Straks i anden halvleg eliminerede lejesvenden Tobias Grahn enhver spænding i kampen ved at øge til 3-0. Med en halv time tilbage fik Vejles Ulrik Balling en gratis chance til at reducere, men yderligere scoring formåede Vejle ikke.
De tre point til fynboerne gør, at de nu indtager syvendepladsen i SAS Ligaen. OB gav debut til den tidligere Brøndby-spiller Johan Absalonsen, og indskifteren havde et forsøg, der tog overliggeren.