Video : Tipsbladet
Premier League

Man Utd skal betale ham svimlende millionbeløb

Det bliver en dyr omgang for Manchester United at komme af med Erik ten Hag.

Det er en trist dag for Erik ten Hag, der har fået sparket som Manchester United-manager, men hollænderen får et gyldent håndtryk, der nok skulle kunne tage toppen af den dårlige stemning.

Ifølge The Athletic skal Manchester United formentlig betale i omegnen af 137 millioner kroner til Erik ten Hag, som dermed ikke behøver bekymre sig om lommesmerter i den kommende periode som arbejdsløs cheftræner.

Mediet kender ikke det eksakte beløb, men The Athletic skriver, at der med al sandsynlighed er tale om en sum tæt på 137 millioner.

Jose Mourinho er den dyreste manager, Manchester United har fyret til dato. Da han fik sparket i 2018 sammen med sin trænerstab, kostede det "De Røde Djævle" 166 millioner kroner. Louis van Gaal røg mod et gyldent håndtryk på 72 millioner to år tidligere. 

Erik ten Hag nåede godt to år i spidsen for Manchester United.