Video : Tipsbladet
Generelle

Sviatchenko blev skurken i amerikansk storkamp

Danske Erik Sviatchenko brændte som den eneste sit straffespark i den amerikanske storkamp.

Erik Sviatchenko er normalt en af Houston Dynamos helte, men natten til tirsdag blev han skurken.

Her skulle Houston spille første playoff-kamp mod Seattle Sounders, og den kampenendte 0-0.

I USA er systemet en smule anderledes, så der skulle findes en vinder af kampen, hvorfor den endte i straffesparkskonkurrence.

Erik Sviatchenko var den eneste af de ni sparkere, der brændte, og dermed trak Seattle Sounders det længste strå i den vigtige kamp.

Det er dog ikke helt slut for Houston Dynamo endnu.

Det kræver nemlig to sejre at sikre sig videre avancement i MLS-playoff, så vinder Sviatchenko og co. den næste kamp, skal det afgøres i en tredje kamp.

Går Houston Dynamo videre, så står den på kvartfinalerne i MLS-playoff, hvor man skal møde enten Los Angeles FC eller Vancouver Whitecaps.

Erik Sviatchenko havde oprindeligt kontraktudløb denne sommer, men over for Tipsbladet bekræftede han i slutningen af september, at aftalen ville blive forlænget.

Læs mere her.