OB jagter Bræmer
"Nogle klubber mener åbenbart, at vi har en meget bred trup. Vi har i hvert fald fået flere forespørgsler på Simon Bræmer. Jeg vil ikke afvise vi sælger, men så skal der noget kvalificeret ind. Vi ønsker en bred trup," siger Lynge Jacobsen til Ekstra Bladet.
Hovedpersonen blev fornylig ramt af en udvisning på danmarksserie-holdet og han kan tidligst få comeback i SAS Ligaen, når AaB møder FC København - hvis Hamrén vil bruge ham.
"Jeg ved, der har været henvendelser, men jeg har ikke været i dialog med nogen klubber. På mandag skal jeg til møde med Lynge, hvor jeg skal høre, hvilke planer klubben har med mig," siger Bræmer, der har kontrakt med AaB til udgangen af 2008.
Kim Brink vil ikke kommentere på Ekstra Bladets oplysninger om en Bræmer-handel, men siger blot:
"Vi leder stadig efter en angriber. Vi er fortrøstningsfulde og har lidt tid at løbe på endnu."