Hamburg tur/retur
Hovedbanegården onsdag morgen kl. 7.34. Foran McDonald's står 14 forventningsfulde personer, fortrinsvis unge fyre, iført festdragt, som i dagens anledning enten er Arsenals røde hjemmebanetrøjer eller de gule udebanetrøjer.
Mødetidspunktet er 7.35 og på minuttet dukker truppens to sidste mænd op – imponerende punktlighed en tidlig onsdag morgen.
Truppens midlertidige anfører, nr. 10 Bløndal, dirigerer holdet ud til den ventende bus, der skal transportere de håbefulde fodboldfans til aftenens store begivenhed: Hamburger SV mod Arsenal FC på AOL Arena i Hamburg. Udenfor holder en bus fra Solrød Turistfart klar, og de første er i færd med at stige ombord på bussen, da det viser sig, at den tilhører en flok pensionister på udflugt. Og desværre viser den bestilte bus ikke samme punktlighed som dens passagerer, hvorfor der går godt et kvarters tid, inden der er afgang fra København. Forsinkelsen fører dog ikke til nogen surmuleri - hvad betyder ti minutter på en 22 timers tur?
De 16 Arsenal-fans syner ikke af meget i den mellemstore turistbus, og på turen henover Sjælland, Storebælt og Fyn, er lydstyrken på sådan et niveau, at man næsten kommer i tvivl om, om det var bussen fra Solrød Turistfart, man er kommet med.
Gensynsglæde og fodboldsnak
Odense Banegård kl. 9.51. Nu er man ikke længere i tvivl om, at det er en fodboldtur, man er kommet med på.
Ved Odense Banegård holder der i forvejen to fyldte turistbusser, og rundt om dem er der et mylder af Henry'er og Ljungberg'er. Godt 120 Arsenal-fans er samlet i Odense, hvor busserne i samlet trop skal følges ad til Hamburg. Bussen fyldes, farvel til benplads og ro. Da Tågårds turistbus et kvarter senere sætter kursen mod den tyske hansestad, har en flok feststemte og højlydte ungersvende indtaget bussen bagerste rækker, og kassereren når knap nok at byde velkommen ombord, førend ølsalget starter.
10.15. Kort efter lyder turens første fællesskål – så er der dømt fodboldfest, som man kender det. Den første times tid går med gensyn med gamle fodboldkammerater fra tidligere ture, hvor man lige skal høre, hvad der er sket siden sidst, hvilket bl.a. viser sig at være en fødsel og et bryllup. Derudover tjekkes aviserne for sportsnyheder og der diskuteres fodbold, mens den hårdføre gruppe bag i bussen allerede er i gang med anden og tredje omgang. Klokken er nu 11.07.
Hvad der kommer ind, skal som bekendt også ud igen, og det kommer til udtryk via de første spæde slagsange og utilfredse blærer. Heldigvis for nr. 6, Tony Adams, der ligesom originalen også har hang til de våde varer, er han kommet i en bus med et toilet, hvor der hurtigt danner sig en tre mand stor kø. Lidt før middag gør bussen sit sidste holdt i Danmark, da der i Padborg skal tankes benzin. Det betyder rygepause og hurtigt samles det meste af bussen rundt om rygernes tilholdssted, hvor en større fodbolddiskussion er under opsejling.
Diskussionens omdrejningspunkt er den tidligere Arsenal-spiller Pascal Cygan.
"Det var fanme godt, at de skilte sig af med ham. Utroligt at de kunne få så mange penge for ham," lyder en af dommene over Cygan, hvilket en anden dog straks anfægter.
"Det er kun fordi, han er franskmand, at du siger det. Han gjorde det sgu godt, og han ville virkelig spille for Arsenal," lyder forsvaret af den franske forsvarsspiller, der er røget til Villarreal, inden der også fældes dom over andre tidligere Gunners-spillere som Francis Jeffers og Sylvian Wiltord.
We're going to Hamburg
En halv time senere gør bussen atter holdt, da Poetzsch danner rammen om de tre bussers genforening og frokostpause syd for grænsen. Et par karrywursts senere fortsætter turen mod Hamburg i en bus, hvor temperaturen nærmer sig de 40 grader.
Muligvis er det varmen, der tilskynder en endnu større indtagelse af de våde varer, og i takt med at der kommer mere og mere indenbords hos ungersvendene bagi, stiger decibelniveauet også for alvor. Slagsangene bliver nu for alvor luftet og de bagerste ruder udsmykkes med Arsenal-flag.
"There's only one Dennis Bergkamp, There's only one Dennis Bergkamp,Walking along, Singing this song, Walking in a Bergkamp Wonderland," lyder de første slagsange, hvor struberne for alvor kommer på prøve.
De efterhånden mange og lange slagsange afbrydes dog kort, da kassesereren atter griber mikrofonen og starter et mindre merchandise-show, hvor han blandet andet kan tilbyde en trøje fra 1886(?) og trøjer på afbetaling. Da salgsshowet er afsluttet fortsætter skønsangen.
"We're going to Hamburg, we're gonna win...," lyder den mest populære af stroferne fra bagtroppen, der næsten alle er iført engelske landsholdstrøjer med Walcott trykt på ryggen, hvor flere allerede er ved at være godt beduggede.
Længere fremme i bussen sidder en ca. 40-årig mand i en Fabregas-trøje. Hele turen har han været ganske mut, men kl. 15.30 vågner han op til dåd, da AOL Arena dukker op i det fjerne.
"Der har vi det. Det brænder ned. DET BRÆNDER NED," udbryder han pludselig ret voldsomt, til stor overraskelse for de omkringsiddende og bedømt ud fra hans efterfølgende ansigtsudtryk også for ham selv.
Ventetid for far og søn
Da bussen ankommer til stadion, er der mere end fem timer til kickoff, hvor tiden står til fri disposition for fansene. Walcott-gruppen vælger ikke overraskende, at de vil tilbringe timerne op til kampstart i Hamburgs berømte og berygtede forlystelseskvarter Reeperbahn, hvor barer og diskoteker ligger side om side med stripbarer og bordeller.
Men de danske Arsenal-fans er mere og andet end det lidt klichefyldte billede af en flok unge fyre, for hvem drikkeriet og turen er mindst lige så vigtig som selve kampen. Længere fremme i bussen har de ældre mænd siddet, mange af dem med deres teenagesønner på slæb. De er i den grad blevet overdøvet af de unge fyre, men ser ikke ud til at have noget problem med det og smiler overbærende, når nye kreative sange bliver sunget.
De har stille og roligt passet sig selv, og eneste gang familiefædrene for alvor har været i aktion var da de skulle op have pungen op af lommen for at sponsorere de unge poders merchandise-indkøb. De mange timers ventetid, eller spildtid som nogen mener det er, vælger de at bruge på at slendre rundt i de hamburgske gader og stille og roligt lade op til kampstart. Et af disse far og søn-makkerpar, der er på tur, er en midaldrende læge fra Hillerød og sønnen Mads.
De har tidligere været på adskillige ture til udlandet for at følge yndlingene, og i dag er der taget fri fra arbejde og skole for at komme til kamp. De er i overvejende grad mest i den kategori, for hvem kampen er turens ultimative højdepunkt.
"Vi skal bare have tiden til at gå, indtil kampen går i gang," fortæller faderen, mens de nyder efterårssolen og får lidt forfriskninger på en tyrkisk restaurant i bydelen Altona.
Som oftest er det fædrene, der er gamle Arsenal-fans og med tiden har slæbt sønnike med på disse klubture, men i dette tilfælde er det dog helt omvendt. Her var det 15-årige Mads, der allerede begyndte at interessere sig for klubben som 5-årig pga. hollænderen Bergkamp, der efterfølgende nærmest har opnået en legende-status i klubben. Derfor måtte farmand rejse med sønnike på tur ud i Europa, hvorfor hans interesse for klubben derfor også blev vakt.
Et andet far og søn-makkerpar, der har valgt at rive et døgn ud af kalenderen for at komme med på turen, er den 42-årige butikschef Leon, der har været Gunners-fan siden "Charlie" Georges dage i starthalvfjerserne og som har taget sit 17-årige søn med til Arsenals ture igennem flere år. Derfor er sønnen naturligvis også blevet fodbold- og Arsenalfan, hvilket far Leon naturligvis sætter pris på.
"Så er vi jo også sammen og snakker om alt muligt forskelligt," forklarer butikschefen og signalerer dermed, at det i lige så høj grad er samværet, der er vigtigt.
Forløsning
Efter godt fire timers ophold i byen begynder de danske Arsenal-fans så småt at bevæge sig ud på stadion ved 19-tiden, godt halvanden time før kickoff.
Arsenals danske fanklub har fået i alt 200 billetter til kampen, hvilket er det højeste antal, klubben nogensinde har sendt afsted. Billetterne giver adgang til sektion 14B, det samme afsnit hvor de mest hardcore engelske fans også opholder sig, men overraskende nok er der hverken afspærring mellem engelsk og tyske fans eller stort politiopbud. Det virker umiddelbart heller ikke nødvendigt, da Arsenal-fansene er i godt humør inden kampen, og det skulle blive bedre.
Klokken 20.45 starter de 90 minutter, som de fleste fans har brugt i alt 20-22 timer på at opleve. Og efter 10 minutter får de fuld valuta for de op mod 1050 kroner, de har brugt på selve turen. Van Persie bliver nedlagt, hvilket betyder straffespark og rødt kort til HSV's keeper. Samtidig bliver Walcott-gruppens fuldeste medlem også ekskorteret ud af stadion af de vagter, da de er blevet trætte af hans diskussion.
Det er der dog ikke mange af de danske fans, der lægger mærke til. De koncentrerer sig i stedet om Arsenals massive overtag på banen, hvor Rosicky i anden halveg sender et fantastisk langskud helt op i hjønet, hvilket får 14B til at eksplodere.
"Det er rart ikke at skulle være bange for, at de taber og bare kunne stå og nyde kampen," lyder en kæphøj bemærkning et par minutter før tid.
I overtiden reducerer HSV, og nu er det pludselig knap så rart at være "Gooners", som Arsenal-fansene kalder sig selv, men englænderne rider stormen af, og fansene er i ekstase.
Afterparty
De danske fans har inden kampen fået besked på, at de hurtigst muligt skal bevæge sig ud til busserne, så busserne kan sætte kursen mod Danmark i fornuftig tid.
Og allerede 23.20, mindre end tre kvarter efter sidste fløjt, kan de tre fyldte busser forlade AOL Arenas parkeringspladser - forude venter fem en halv times bustur. Endnu engang griber kassereren mikrofon og meddeler, at de, der skal helt til København, skal skifte bus i Odense.
"Så kan vi jo ikke sove igennem," lyder det beklagende.
"Så må vi jo bare feste igennem i stedet".
23.50 sover hele bussen. Efter et kort busskifte i Odense, der river folk ud af deres velfortjente søvn, ankommer bussen til Hovedbanegården kl. 4.50, og det er en flok trætte fans, der siger farvel og tak for turen til hinanden.
Mange nye bekendtskaber er skabt på turen, da man sagtens kan nå at snakke med 20-30 forskellige mennesker på sådan en tur, hvoraf man langt fra kender navnet på dem alle, men det kommer på næste tur eller næste igen. Folk drager hjem til ganske få timers søvn, da der for de fleste venter en ny hård skole- eller arbejdsdag om tre-fire timer.
Faktaboks:Arsenals danske fanklub, Arsenal Football Supporters Denmark, som de hed dengang, blev stiftet i januar 1991 og blev hurtigt anerkendt som en officiel fanklub. Dengang havde klubben godt 20 medlemmer, men i dag er medlemstallet steget til næsten 1500, altså gennemsnitligt 100 nye medlemmer om året siden stiftelsen. Alene i perioden fra august til dags dato har klubben fået godt 200 nye medlemmer. Klubbens formand er Thomas Ballegaard og bl.a. via hans gode kontakter i klubben får fanklubben 35 billetter til hver hjemmekamp samtidig med, at der arrangeres tre større klubture hvert år. Siden 2004 har fanklubben heddet Arsenal Denmark.